Røvtolden
Frøslevlejrens Museum beskæftiger sig ikke blot med forholdene i Frøslevlejren, der som bekendt blev brugt som interneringslejr af den tyske besættelsesmagt fra august 1944 til befrielsen i maj 1945. Museet kaster også lys over de forhold, som Frøslev-fanger blev konfronteret med i tyske kz-lejre. Ca. 1600 fanger blev deporteret fra Frøslev til KZ-lejr - stik mod alle tyske løfter. Den første transport af Frøslevfanger til kz-lejr i Tyskland fandt sted den 15. september 1944.
I udstillingen vil man kunne finde et lille klenodie, som prægnant formidler en betydningsfuld politisk og menneskelig historie, nemlig den såkaldte røvtold. Betegnelsen for denne rektal-cylinder er ganske sigende både for anvendelse som for den bramfri Frøslev-jargon.
Røvtoldens proveniens kan bestemmes ganske præcist: Som følge af de danske myndigheders vedvarende anstrengelser for at undsætte danske, som var indespærret i Tyskland, tillod tyskerne fra december 1944 at nogle af de politifolk og grænsegendarmer, som var blevet deporteret til Tyskland i september-oktober 1944, blev hentet til Danmark. Her blev en stor del af dem indsat i Frøslevlejren til videre internering.
De hjemkomne kunne berette om de frygtelige forhold i KZ-lejrene, herunder også at alle medbragte lægemidler ( f.eks. fra de danske lejrlæger i Frøslevlejren) blev taget fra fangerne ved ankomsten til KZ-lejren. Nogle fanger, som arbejdede i Frøslevlejrens smedje, fandt da på hemmeligt at fremstille metal-cylindre, som kunne gemmes i endetarmen.
Cylindrene, eller røvtoldene, som de hurtigt blev døbt, blev fyldt med datidens anti-biotikum, sulfapræparater. Præparaterne blev fremskaffet af de fangekammerater, der fungerede som læger i lejrens sygebarak. Når en Frøslevfange blev udtaget til deportation, fik han så udleveret en røvtold med besked om at give den til en af de danske læger i KZ-lejren. Også her fungerede fangekammerater som læger.
De tyske fangevogtere i Frøslevlejren, som havde opsyn med smedjen, kunne dårligt undgå at se røvtoldene, men angiveligt lod de sig nøje med en forklaring om, at det var reagensglas til lejrens sygebarak!
Så vidt vides, blev der fremstillet mellem 100 og 150 røvtolde, og der findes flere vidnesbyrd om, at deres indhold har reddet syge KZ-fanger fra at dø. Netop diverse infektioner høstede ubarmhjertigt blandt de afkræftede fanger.