Tarairiu-kvinde

Tarairiu-folket tilhørte de Ge-talende indianerstammer, der i 1600-tallet boede i det indre af Brasilien. De levede delvis som bønder og med fiskeri og jagt under årlige forflytninger frem og tilbage til floden Rio Grande.

Tarairiu-indianerne gik næsten nøgne omkring og havde en særlig frisure, som er magen til nutidige Ge-talende stammers frisure. De var kendt som kannibaler, fordi visse af deres religiøse ritualer indebar fortæringen af menneskekød. Tarairiu-kvinden holder således en afhugget hånd i sin højre hånd, og i hendes flettede kurv på ryggen ses en afhugget fod og en kalabas. Selvom Albert Eckhout normalt malede virkeligheden med korrekte detaljer, er det tvivlsomt om kvinden oprindeligt ville have gået rundt i landskabet på denne måde. 
 
Kvindens kønsdele er dækket af en lille kvist med blade af samme slags, som hun holder under venstre arm. Hun bærer sandaler fremstillet af en bøjelig pil og forsynet med kvaster. En tam hund drikker vand ved hendes fødder. Mellem hendes ben ses to grupper med hver seks indianere med spyd. De er på vej ned ad en bakke, måske på vej hjem fra et krigstogt. Kvinden står under et Cassia grandis træ og til venstre ses en Montrichardia linifera plante, der blev dyrket for sine spiselige frø.

Maleriet kan ses i udstillingen Jordens Folk rum 151.