Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hvad er Store Bededag?

Træsnit af københavnere der promenerer på volden
Københavnere promenerer på Nørre Vold i 1868. Tegningen stammer fra "Illustreret Tidende" og er lavet af Bernhard Olsen, som senere grundlagde Frilandsmuseet.

Store Bededag faldt hvert år den fjerde fredag efter påske, men i 2023 vedtog Folketinget at afskaffe Store bededag som en helligdag fra 1. januar 2024.

Store Bededag var en særlig dansk helligdag, som stammer fra 1686. I dag er det - stadig - en københavner-tradition at "gå på volden" og at spise varme hvedeknopper aftenen før Store Bededag.

Man kan tit støde på tanken om, at det var Christian den Syvendes livlæge, J. F. Struensee, der "opfandt" Store Bededag, men på hans tid var dagen allerede ca. 100 år gammel.

Når Struensee forbindes med dagen er det måske fordi, Store Bededag var én af de helligdage, som ikke blev afskaffet, da han lavede sin store helligdagsreform i 1770.