Slaveri og slavehandel
I alt skønner man i dag, at omkring 120.000 slavegjorte afrikanere blev fragtet på de danske skibe til Caribien. Mange af dem nåede aldrig at komme frem, og hvis de gjorde, ventede der dem en hård skæbne i sukkerrørsmarkerne.
Slaveri i Vestindien
Ved ankomsten til Dansk Vestindien blev de slavegjorte afrikanere solgt på auktion til højestbydende. Ofte blev familier splittede, da familiemedlemmer blev opkøbt af forskellige plantager. Selv hvis man var heldig at ende på den samme plantage, var der altid en risiko for, at ens mand, kone eller børn blev solgt videre.
Den slavegjorte befolknings arbejde var så fysisk krævende, at flere døde, end der blev født. Det betød, at der konstant var brug for at indføre flere slaver.
På en plantage var der brug for forskellige typer af arbejdskraft, og derfor eksisterede der forskellige hierarkier: markslaven, håndværkeren, husslaven og bombaen.
Den laveste position var markslavens. Det var det hårdeste og mest opslidende arbejde på plantagen. Det var typisk beskæftiget med sukkerproduktionen. Læs mere om sukkerproduktion under plantagedrift.
Andre blandt den slavegjorte befolkning blev udlært som håndværker f.eks. smed eller tømrer. Som arbejdskraft gjorde det dem uerstattelige på plantagen. Samtidig gav det dem også mulighed for at tjene lidt penge ved siden.
Mange kvinder blev sat til at arbejde i plantageejerens egen husholdning, som kok, tjenestepige og barnepige. Deres arbejdstid strakte sig fra tidlig morgen til sen aften. Dog var arbejdets karakter som husslave meget anderledes end den i marken. De omgikkes plantageejerens familie, hvilket gav dem bedre adgang til tøj, mad og andre fornødenheder end den øvrige slavegjorte befolkning. Ikke sjældent blev sådanne kvinder dog udsat for seksuelle overgreb fra mændene i deres hustand, hvilket igen ofte førte til børn af blandet ophav, som typisk arvede deres mors slavestatus.
Bombaen besad en af de højeste positioner. Han var slave, men udpeget som formand for de arbejdende slaver. Han var både frygtet og respekteret af plantagens slavegjorte befolkning. Hans opgave var ikke blot at holde resten til arbejdet, men også at uddele straffe. Nogle steder styrede bombaen ligefrem plantagen, hvis der ikke var ansat en forvalter. Positionen som bomba gav gerne nogle fordele for ham selv og hans familie. Det kunne f.eks. være, at hans døtre fik arbejde i huset som tjenestepige fremfor det opslidende arbejde i marken.
