Kick-off: Moving Museums Through Play!
Vi har officielt skudt Moving Museums Through Play i gang – et treårigt forsknings- og formidlingsprogram, hvor vi udforsker legens potentialer på tværs af Nationalmuseets besøgssteder.
Formålet med arbejdet
Målet med programmet er at etablere et stærkt forsknings- og praksisfællesskab, hvor vi sammen undersøger hvordan leg skaber endnu stærkere publikumsoplevelser for både børn, unge og voksne.
Over 50 engagerede kollegaer mødtes mandag den 3. marts på Kronborg Slot til et inspirerende kick-off. Dagen bød på oplæg, idéudveksling og præsentation af programmets eksperimenterende projekter og forskningstilgang.
Moving Museums Through Play arbejder på tværs af otte af vores unikke museer:
Frilandsmuseet, Krigsmuseet, Kronborg Slot, Skibene i Holbæk, Kongernes Jelling, Trelleborg, Frøslevlejren og Nationalmuseet København.
De otte museer repræsenterer meget forskellige museumstyper, og fordrer derfor til at undersøge forskellige legedimensioner, tilgange og potentialer.
De næste måneder byder på workshops og eksperimenter, hvor vi tester nye idéer i praksis. I løbet af 2025 og 2026 vil eksperimenterne tage form rundt omkring i landet, og vi glæder os at dele vores erfaringer og læring undervejs.
Tak til alle, der deltog og bidrog med viden, idéer og nysgerrighed. Vi ser frem til at fortsætte arbejdet sammen!