Om Ghana Initiativet
Nationalmuseets Ghana Initiativ fungerede fra 2004 til 2010 som et samarbejdsprojekt, der skulle undersøge og bevare Danmarks og Ghanas fælles kulturarv og formidle kapitler fra vores fælles historie.
Ghana Initiativet har især beskæftiget sig med perioden fra 1659 til 1850. I denne periode handlede danskere på Guldkysten (i dag Ghana) med guld, elfenben, tekstiler, spiritus, krudt, våben – og med slaver. En række forter og plantager blev opført, og her levede, døde og handlede danskere i næsten 200 år.
Fælles kulturarv
Fælles kulturarv
Nationalmuseet har undersøgt alle bygninger i Ghana med historisk dansk/europæisk islæt. Også livet i og omkring disse bygninger, med andre ord deres kulturelle, sociale og institutionelle kontekster, er blevet undersøgt. Der er skabt overblik over både omfanget og tilstanden af denne fælles kulturarv, ligesom de enkelte lokaliteters udviklingspotentialer er blevet vurderet. Endelig har museet nu også et overblik over de store mængder arkivalier om vores fælles historie, som findes i Ghana, Danmark, England, Tyskland mm.
Frederiksgave Museum of Slavery and Plantation Lifeways i Ghana
Sammen med Ghana Museum and Monuments Board og University of Ghana udgravede og genopførte Nationalmuseet i 2004-7 den tidligere danske, kongelige plantage, Frederiksgave. Den er i dag et museum om slaveri og plantageliv og kan besøges i udkanten af Ghanas hovedstad, Accra.
Læs mere om museet, plantagen og projektet.
Etnografiske samlinger fra Ghana og Guldkysten
Sideløbende har Nationalmuseet indsamlet etnografiske genstande, som skal supplere museets samlinger fra 1800-tallets Guldkysten.
Engang handlede danskere med guld, elfenben – og mennesker – på Vestafrikas kyst. Datidens begivenheder har sat spor, materielt og mentalt, i begge lande.
Fra 1659 til 1850 engagerede danskere sig på Guldkysten (nutidens sydlige Ghana) i handel med elfenben og guld, og efterhånden især slaver, som man transporterede over Atlanten for at sælge dem til plantager i Caribien. Oftest foregik handlen fredeligt i alliancer med de lokale, afrikanske konger. Men til tider kom man i strid, eller ligefrem krig, med kystens beboere eller med de portugisere, briter eller hollændere, som også bedrev handel på den afrikanske kyst. I løbet af de næsten 200 år, hvor danskere opererede under den danske krone på Guldkysten, opførte de syv danske forter og en række plantager, kirkegårde og købmandsgårde. I Ghanas hovedstad, Accra, og langs den ghanesiske kyst kan man stadig i dag se rester af disse bygninger. Mest markant og mindst forfaldent er fort Christiansborg, der nu hedder Osu Castle og huser den ghanesiske regering og præsident.
Guldkysten blev aldrig en dansk koloni, men datidens begivenheder fik alligevel betydning for begge lande og for landenes indbyrdes forhold. Vores fælles historie, sporene af den, og nutidens Ghana har været genstand for indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling i Nationalmuseets Ghana Initiativ.