Borgerskabet

Det bedre borgerskab udgjorde i begyndelsen af 1900-tallet en mindre del af befolkningen og omfattede erhvervsfolk, embedsmænd, officerer samt folk inden for liberale erhverv som sagførere og læger. Husherren var familiens overhoved og eneforsørger. Politisk støttede han som regel Højre, læste Berlingske Tidende og Nationaltidende. Hustruen var hjemmegående og havde ansatte til det huslige arbejde. Hun stod for hjemmets selskabelighed, modtog visitter og gik selv på visitter. Familien støttede det frivillige hjælpearbejde for samfundets svage grupper. Hjemmet kunne være en stor lejlighed i byen eller en moderne villa, herskabeligt indrettet efter tidens smag.

I vintersæsonen dyrkedes megen selskabelighed i form af middagsselskaber for bekendtskabskredsen og baller for de unge. Den borgerlige familie var også flittige gæster i teatre og koncertsale, ikke mindst for at lade sig se og selv se. Om vinteren rejste nogle sydpå fx til rivieraen eller til kurbadeanstalter for sundhedens og selskabelighedens skyld. Om sommeren lå man gerne på landet. Nogle havde egen sommervilla, andre foretrak badehoteller eller lejede sig ind hos de lokale.

Det brede borgerskab, middelklassen, var af økonomiske grunde knap så ekstravagante i deres livsførelse. Besøg af eller hos familien, udflugter til skov, strand eller forlystelsessteder og måske et ophold på et sommerpensionat var mere normen i denne klasse. Udlandsrejser var kun for de få.