Adelig uddannelse
Uddannelsen til at blive et værdigt medlem af adelsstanden startede allerede i den tidlige barndom. Både piger og drenge skulle have en ordentlig uddannelse, som gjorde dem parate til at indtræde i de på forhånd stramt definerede roller. Både piger og drenge skulle have en god uddannelse, og fik en bred almen dannelse. Begge køn lærte både at læse og skrive, og blev oplært i dansens og musikkens kunst. Udenlandsrejser og universitetsophold var dog forbeholdt drengene.
Pigerne lærte at sy og drengene lærte fægtekunst
Pigerne skulle optrænes i fromhed, huslige sysler og lære at bestyre en stor husholdning. Det var vigtigt for at få dem godt gift. Drengene skulle en dag indgå i den adelige krigerstand, og våbenbrug var et vigtigt element i opdragelsen.
En adelsdrengs uddannelse blev varetaget af en slægtning, og drengen blev sendt væk hjemmefra i en tidlig alder. Adelsdrengen kom gerne på latinskole eller katedralskole som 11 - 12-årig. På skemaet var klassiske fag som græsk, latin, aritmetik og historie. Derudover blev eleverne overhørt i evangelierne og Luthers lille katekismus. Latinskolen var springbræt til universitetet, og efter et ophold her eller på Sorø akademi blev uddannelsen afsluttet med en udenlandsrejse. Rejsen gik til universiteter og kulturbyer, hvor akademiske studier blev suppleret med studier i sprog og krigskunst. Flere steder i Europa lå egentlige adelsskoler, hvor den unge mand kunne lære de rigtige standsmæssige færdigheder.
På udenlandske universiteter
På renæssancens udenlandske universiteter kunne den danske adelsmand studere en bred vifte af fag. Kernestudierne var sprog og ridderlige øvelser, og fægtningen blev nemt dødelig alvor, når unge adelsmænd følte deres ære krænket.
De reformerte universiteter i Nordtyskland og Holland var ansete uddannelsessteder hos den danske adel. Universiteterne i Rostock, Augsburg og Wittenberg var særligt besøgte af unge danske adelsmænd. Få danske adelige besøgte katolske universiteter i Bayern og i Paris og Orléans, og ofte kun ganske kort.
Alle universiteter havde deres eget speciale
Hvert universitet og land havde sit eget speciale. Wittenberg var Luthers hjemuniversitet og havde derfor stor prestige inden for teologien. Holland var stedet, hvis man ville fordybe sig i humaniora, medicin og anatomi.
Studenterlivet bød på intellektuelle udfordringer og udvikling, men også på et socialt liv. Venskaber og fjendskaber blev grundlagt, og det skete faktisk, at studerende døde i duel, selvom universiteterne forsøgte at begrænse dysterne.
Uddannelse med kombination af ridderlighed og åndelighed
Universitetet i Rostock og adelsskolen i Tübingen var velsete steder at sende sin søn hen. I Rostock kunne det tyske sprog tilegnes sammen med en bred vifte af fag. I Tübingen kunne de ridderlige øvelser kombineres med åndelighed.
Adelsskolen var en tysk pendant til akademiet i Sorø. Ridning, fægtning og sprogkundskaber var de vigtigste discipliner, men studier i jura, matematik, humaniora og statsvidenskab var ikke ualmindelige. Matematikken var den gang et mere praktisk studium, som bl.a. gik ud på fæstningsopmålinger.
Flere steder i Europa lå egentlige adelsskoler, hvor de unge mænd kunne lære de rigtige standsmæssige færdigheder
Instruks for Mogens Sehesteds børn
1654 var den "vellærde" Christian Valentinsøn Schmidt antaget som præceptor, dvs. lærer, for Sehesteds børn. Instruksen forklarer, hvad han forventede at børnene skulle lære og hvordan deres dag skulle forme sig. Hent instruks for Sehesteds børn i pdf.