Gudme - guld, guder og mennesker
I 3.-7. årh. e.Kr. lå en af Danmarks største og rigeste jernalderbebyggelser ved Gudme på Sydøstfyn. Bopladsen bestod af en stormandsgård omgivet af op mod 50 mindre gårde. Et stykke herfra blev bygdens døde begravet, og ude ved kysten ved Lundeborg lå en tilhørende handelsplads. I alt har der nok boet omkring 500 mennesker på bopladsen. Flere religiøse stednavne tyder på, at Gudme – ”gudernes hjem” – også var et center for den hedenske kult; det antydes af navne som Galdbjerg og Albjerg, som betyder hhv. ”offerbjerget” og ”helligdomsbjerget”.
At stedet havde en særstatus i datidens samfund, ses også af de mange guld- og sølvskatte, som i tidens løb er fremkommet på marker og i moser på Gudme-egnen. Stormanden i Gudme var fyrste eller måske endda konge over et større område. Han byggede sandsynligvis sin velstand og magt på afgifter fra de omkringliggende gårde i den rige bygd og fra handelspladsen ved Lundeborg. Det er således i Gudme, at vi for første gang ser kimen til de magtstrukturer, som kom til at karakterisere jernalderens og vikingetidens samfund.
