Odin, Tor og de andre aser

Fra skriftlige kilder som Snorres Edda, eddadigtene og de islandske sagaer, der blev nedfældet i middelalderen, kender vi historierne om Odin, Tor og de andre nordiske guder. I disse kilder har munke, islandske stormænd og skjalde fortalt om vikingernes religion, asatroen, som man dyrkede, før Kristendommen. Man har længe diskuteret, hvor troværdige disse kilder er, da de beretter om myter og ritualer, som foregik flere hundrede år, før de blev nedskrevet. I dag er de fleste dog enige om, at historierne stammer fra tiden omkring 1000, men at kernen i myterne kan følges tilbage til det 5. årh. e.Kr. eller endnu længere.

Guldbrakteaterne leverer det bedste bevis for dette. Her vises nogle af de centrale scener i den nordiske mytologi. På en brakteat fra Trollhättan i Vestsverige gengives det øjeblik, hvor Tyr får armen bidt over af Fenrisulven, da han vil lænke den. Og på brakteaterne fra Sorte Muld på Bornholm og fra Fakse på Sjælland ser vi Balder ramt i brystet af den dødbringende pil af mistelten, mens bagmanden til mordet, den lumske Loke, og gudernes konge, Odin, ser på.

De nordiske guder Tyr, Odin, Tor og Frigg har lagt navn til ugedagene tirsdag, onsdag, torsdag og fredag. Inspirationen til at navngive dagene efter guderne kan være kommet fra romerne i tiden omkring 300 e.Kr., hvor vi i Norden havde tæt kontakt med Romerriget. Aseguderne Odin, Tor og Tyr og frugtbarhedsguderne Frej, Freja og Njord møder vi også i gamle landskabs- og bynavne som for eksempel Odense (Odin), Torsted (Tor), Tissø (Tyrs sø), Frøslev og Frejlev(Frej/Freja).