Hvordan så vikinger ud?
Forestil dig en viking: Ser du også en ung, stærk, rødhåret mand foran dig? Måske er der noget om snakken. Den arabiske forfatter Ibn Fadlan beskriver engang i 900-tallet i hvert fald vikingerne således: ”Jeg har aldrig set mennesker med en mere fuldkommen kropsbygning. De er som dadelpalmer, og deres hud er rødlig”.
Den vigtigste viden om vikingernes fysiske fremtoning får vi gennem arkæologiske fund af skeletter fra den tid. I Danmark er der fundet omtrent 500 vikingeskeletter. Skærer vi ”helt ind til benet”, falmer billedet af den store stærke viking en anelse. Det er ikke kun fuldkomne mennesker, vi ser, men også en befolkning med blandt andet tandproblemer og ømme led.
Læs om vikingernes levealder og helbred.
Store og stærke vikinger?
Vikingernes kropsbygning var meget lig vores. Men man må gå ud fra, at de nok har været mere muskuløse, end vi generelt er i dag, på grund af hårdt fysisk arbejde.
Rødhårede vikinger?
Selv om der er udført en del genetiske undersøgelser, er det vanskeligt at sige noget generelt om vikingernes hårfarve, men det står klart, at alle farver har været repræsenteret.
Nogle undersøgelser antyder, at der har været mange rødhårede vikinger i Vestskandinavien og dermed Danmark. I det nordlige Skandinavien i området omkring Stockholm var blondt hår fremherskende.
Læs om vikingetidens farvepalet.
Hygiejne og skønhed
Arkæologiske fund af ”skønhedsartikler” fra vikingetiden viser, at udstyret ikke har ændret sig væsentligt fra vikingetiden til i dag. Dykker vi ned i vikingernes ”toilettasker”, finder vi smukt mønstrede kamme, øreskeer og pincetter. Slidspor på tænder viser også, at tandstikker var flittigt i brug.
Læs om vikingernes smykker og tøj.
Makeup kan også tilføjes. En spansk araber, der besøgte Hedeby omkring år 1000 fortæller, at både mænd og kvinder i byen brugte sminke. Det fik dem til at se både yngre og kønnere ud.
I England havde vikingerne efter sigende stor succes med de engelske damer. Vikingemændene var renlige og velduftende, fordi de tog bad om lørdagen, redte deres hår og var smukt klædt.
Læs om vikingernes plyndring af kirker og klostre.
Frisure og skæg
Hår og skæg havde stor betydning for en vikingemand. De mange fund af kamme viser, at man almindeligvis redte sit hår.
Der er kilder, som understreger dette. Et kendt eksempel er et brev fra England fra vikingetidens begyndelse, hvor en højtstående gejstlig formaner en munk om at følge den gængse angelsaksiske skik og ikke indlade sig på den ”danske mode”, der beskrives som værende med langt pandehår og kort hår i nakken.
Også skægget var velplejet. Det ses eksempelvis på et udskåret mandshoved fra den norske skibsgrav Oseberg. Her ses en mand med et langt, elegant overskæg samt hageskæg.
Også kvindernes hår var velfriseret. Det var oftest langt og kunne være smukt sat op. Det kan vi se af små figurer i sølv og bronze. Måske fortalte håret om kvindens status, og om hun var gift.