Samfundsorden i vikingetiden

Vikingesamfundet var inddelt i tydelige sociale lag. I samfundets top var stormændene, i midten bønderne, landarbejdere, handelsfolk, håndværkere og mange andre. I bunden var trællene. Samfundets store skel gik mellem fri og ufri, men også mellem rig og fattig. De mest velstillede og de laveste i samfundet levede for en stor dels vedkommende sammen.

I vikingetiden var familien og slægten altafgørende, og det var skræmmende at stå uden for samfundet, uden slægtens større. Samfundet var bundet sammen af traditioner og normer. Blev normerne brudt, mistede man samfundets beskyttelse, og i værste fald blev man fredløs. Personlig ære og anerkendelse fra omgivelserne blev opnået ved for eksempel fysisk mod, dygtighed, visdom og klogskab, gavmildhed og ikke mindst kammeratskab.

Eftermælets betydning var vigtig for vikingerne. Hvis man havde æren og ryet i behold, ville ens navn aldrig blive glemt:

Ejendom dør,
Frænder dø,
selv man dør tilsidst.
ét jeg véd,
som aldrig dør:
Dom over hver en Død

(Hávamál strofe 77)

Leveregler

Det store eddadigt Hávamál giver i modsætning til vikingetidens mange heltedigte om krigeriske bedrifter en lang række praktiske leveregler i dagligdagen. Der er vers om klogskab, venskab, almen opførsel, gæstfrihed osv.

Ild behøver
den, som ind er kommen
og er kold på knæ.
Til mad og klæder
trænger den mand,
som har faret vide på fjeld.

(Hávamál strofe 3)

Rigs Vandring

Digtet Rigs Vandring rummer en levende skildring af vikingetidens samfundshierarki. Rig, som er guden Heimdal, er på rejse i menneskenes verden.

Rig kommer først til en ussel rønne, hvor han møder et pjaltet par, Oldefar og Oldemor. Her beværtes han med elendig mad. Om natten ligger han i sengen mellem de to. Ni måneder senere føder Oldemor en grov, sort og ludende søn, som bliver døbt Træl. Træl avler børn med den snavsede Tøs, og deres børn bliver ophav til trællenes æt.

Dernæst besøger Rig Bedstefar og Bedstemor. De skildres som et typisk bondepar. Også her ligger han midt i deres seng, og Bedstemor nedkommer ni måneder efter med en dreng, der døbes Karl. Karl vokser op og gifter sig med et passende parti, som overlades husets nøgler. Karls børn bliver bønders æt.

Til sidst kommer Rig til en storbondes gård, hvor han ligger mellem Far og Mor. Mor nedkommer med en søn, der døbes Jarl. Rig lærer Jarl at mestre runer. Jarl går i krig og kommer til at eje 18 gårde. Han gifter sig med Erna, og de får sønnen Konr (red. ”konge”) den Unge. Konr bliver gift og får et kongerige.

Rigs rejse blandt menneskene resulterede i de tre sønner: Træl, Karl og Jarl, som blev stamfædre til henholdsvis trællene (slaverne), bønderne og stormændene.