Vikingernes helbred

Sygdomme i vikingetiden

Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. I flere tilfælde var der kun et par enkelte tilbage, da døden indtraf.

Der fandtes uden tvivl mange andre sygdomme, som også fik bugt med vikingerne. De kan bare ikke ses på knoglerne. Mulige kandidater er lungebetændelse og svært betændte sår, som op i nyere tid har krævet mange liv.

Læs om vikingernes udseende og hygiejne.

Fra Europas middelalder findes der flere skriftlige kilder, der beskriver, hvordan planter blev brugt til sygdomsbehandling. Desværre kan vi kun gisne om vikingernes viden om planter og deres helbredende virkning.

Hvor gamle blev vikingerne?

Det var hårdt at være viking. Børnedødeligheden var høj, så gennemsnitsalderen var lav. Overlevede man de første år, kunne man godt blive endda meget gammel. En del kvinder døde i barselssengen, men ellers blev kvinderne ofte lidt ældre end mændene. Sådan er det også i dag.

På videoen kan du se, hvordan forskerne analyserer et vikingeskelet i forhold til alder og slid.

Hvad spiste vikingerne?

Drabelige hug

På runesten og i forskellige skriftlige kilder kan man læse om blodige dramaer og forældre, som sørger over dræbte sønner. Det tyder på, at vold har været en væsentlig dødsårsag for en vikingemand. Vi finder også mandeskeletter med drabelige hugspor.

I filmen kan du se det drabelige hug i kraniet, som en sej viking har overlevet.

Læs om vikingernes mange togter.