Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Uroksen fra Vig

I en mose ved Vig, Odsherred, blev skelettet af en forhistorisk urokse fundet i 1905 ved tørvegravning. Dette kæmpemæssige dyr vejede næsten 1000 kg, og dets skulderhøjde var omtrent 2 meter. Det var skovens største og farligste dyr. Stenalderjægerens pile kunne den dog ikke stå imod. Urokserne græssede i Danmark i istidens sidste fase, men de forsvandt igen i takt med, at vandet steg. Uroksen fra Vig døde for mere end 10.000 år siden. På Sjælland og Fyn uddøde arten for 7000-7500 år siden, mens den klarede sig nogle årtusinder mere i Jylland.

Som art kendes uroksen fra knoglefund, der er mere end 1 million år gamle. I stenalderen var den udbredt i dele af Europa, Asien og Nordafrikas kystområder. I dag er uroksen uddød – udryddet af menneskene. Den sidste europæiske urokse blev dræbt i Polen i 1627 e.Kr.

Uroksen fra Vig
Uroksen fra Vig kan ses i udstillingen Danmarks Oldtid. Foto: Nationalmuseet.
Uroksen fra Vig
Uroksen er fundet i en mose ved Vig i Odsherred, Nordvestsjælland.