Vi har fået nyt website. Planlæg dit besøg på www.nationalmuseet.dk
Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Mennesketænder
Manden fra Korsør Nor har slidt sine tænder en del. Her ses hans overkæbe. Foto: Nationalmuseet.

Mennesketænder

Kosten i jægerstenalderen var grovere, end den er i dag. Og tænderne blev brugt som redskab, når forskellige materialer skulle bearbejdes. Derfor blev tænderne meget slidte, og derfor ses der også mange knusninger i tændernes overflader. Allerede hos børn i 5-6-års alderen ses nedslidte mælketænder. Til gengæld var huller i tænderne et næsten ukendt fænomen for menneskene i jægerstenalderen. Huller opstår ved dårlig mundhygiejne og sukkerholdig kost. I Danmark var kosten proteinrig, og man havde ikke adgang til sød, solmoden frugt, der kunne give huller i tænderne.

Mennesketænder
Selvom tandbørsten endnu ikke var opfundet, har man ikke forsømt mundhygiejnen i jægerstenalderen. En af Korsør Nor-mandens tænder viser et tydeligt slidspor efter brug af tandstikker. Foto: Nationalmuseet.