Store ravfund i Danmark
Flere af offerfundene med rav er meget omfangsrige. Det vægtmæssigt største fund kom for dagen i en mose ved Læsten, nær Randers, i 1837.
Det indeholdt mere end 4000 perler. Al ravet lå samlet, og det vejede 8,5 kg. Men dette fund er ikke enestående. Også ved Mollerup i Nordjylland stillede stenalderbønderne engang i det 4. årtusinde f.Kr. et pragtfuldt offer af rav ud i et vådområde. Det indeholdt ikke mindre end 12.849 ravperler, som blev givet bort til de højere magter. Mange af perlerne var helt nye – i deres overflade kan man stadig ane spor efter deres tildannelse. Spor der hurtigt bliver slidt bort, hvis man bærer perlerne som smykker.
![Det store ravfund fra Læsten ved Randers. 3700-3300 f.Kr. Store ravfund i Danmark](/typo3temp/assets/images/csm_Rav_Laesten.jpg_01_9904a9978e_21b043fcf8.jpg)
![Ravperlerne fra Læsten har mange forskellige former og farver. Store ravfund i Danmark](/typo3temp/assets/images/csm_Ravperler-Laesten-former_01_21198527a4_68ad0dba3a.png)
![De mange ravperlekæder fra Mollerup i Nordjylland. Store ravfund i Danmark](/typo3temp/assets/images/csm_Perler-Mollerup2_01_4e11d9e9ad_866ee0f6f7.png)
![Ravperler. Store ravfund i Danmark](/typo3temp/assets/images/csm_Ravperler-Laesten-cirkel_01_6a5ed2ddf6_9c8cb3a35f.png)