Landbrugets indførelse i Norden
Landbrugets indførelse var den største forandring, der skete i menneskets lange historie. Mens jægerne og fiskerne var afhængige alene af naturens ressourcer, kunne de første bønder i Nordeuropa både jage og fiske, men også som det vigtigste selv fremstille fødevarer. Det betød mere arbejde men også mad til flere munde, og befolkningen voksede.
Det krævede plads at dyrke korn og opdrætte husdyr. Mennesket greb nu for alvor ind i naturens orden. Skoven blev afbrændt og ryddet, hvorefter hvede og byg blev sået i den askedækkede jord. Efter nogle få sæsoner var jorden udpint, og nye arealer måtte opdyrkes. Yderligere krævede indførslen af landbruget store mentale ændringer; langsigtet planlægning blev nødvendig, så man kunne gemme såkorn til næste sæson, avle dyr og passe på dem samt tage sig af sin ejendom. Det må have været nogle af bøndernes største udfordringer.
I det sidste årtusinde af jægerstenalderen fik bondesamfundene i syd og jægerfolket i nord kontakt med hinanden. Ved byttehandel fik jægerne kostbare og eksotiske økser og køller af fremmede stenarter. De første økser af metal kom hertil omkring 4000 f.Kr. På samme tid blev agerbrug og kvægavl indført.