Almueskolen

I 1789 var Den Store Skolekommission påbegyndt arbejdet med at forberede en almueskolelov. Da loven kom i 1814, blev målet med undervisningen at uddanne nyttige, kristne borgere og solide støtter for enevælden. Loven var en markant nyskabelse, idet staten nu påtog sig det økonomiske ansvar for at sikre alle obligatorisk undervisning.

Børnene blev undervist i religion, læsning, skrivning, regning, geografi, historie og gymnastik. Det sidste var i høj grad for drengenes vedkommende en træning til senere militærtjeneste. Ud over at fremme gudsfrygt og loyalitet over for kongen opdrog skolen nu også bøndernes børn til troskab mod fædrelandet.

Fra 1830’erne begyndte der at komme læsebøger med små fædrelandshistoriske læsestykker bagest i bøgerne. I slutningen af 1800-tallet fik man anskuelsesbilleder, kuglerammer og landkort, der var trykt til skolerne. Sangundervisningen bestod i at lære børnene salmer, fædrelandssange og folkeviser. I geografibøgerne betonede man fællestrækkene ved det danske folk og forskellene i forhold til andre folkeslag. Indholdet i alle skolebøger skulle være folkeligt og nationalt.