Krigen 1864

Frederik 7. døde i 1863 og blev efterfulgt på tronen af Christian 9. I november 1863 underskrev Christian 9. en forfatning, der ville føre til en adskillelse af Slesvig og Holsten. Det ville Det Tyske Forbund - anført af Preussen og Østrig - ikke acceptere, og endnu en blodig krig begyndte.

Den danske befolkning havde stor tiltro til hærens styrke og landets forsvarsevne, men allerede i krigens første dage måtte man rømme den vigtige stilling ved Dannevirke. Den preussisk-østrigske sejr i slaget ved Dybbøl, erobringen af Als og indtagelsen af Jylland samt fejlslagen dansk diplomati førte til fredsslutningen i Wien 30. oktober 1864. Her blev det bestemt, at Danmark måtte opgive kravet på hertugdømmerne, der i 1867 blev provinser i Preussen.

Efter nederlaget i 1864 blev den gamle grænse mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig ved Kongeåen Danmarks statsgrænse mod syd. Med Slesvig og Holsten mistede Danmark ca. 2/5 af sit areal og over en million indbyggere. Heraf var ca. 170.000 dansktalende. Ikke mindst Holsten havde været et af de mest veludviklede områder inden for riget med hensyn til landbrug, handel og industri. Nederlaget var en katastrofe, som for alvor cementerede den danske opfattelse af, at Danmark var en småstat i Europa.