Grundloven 1866

1864 var også et politisk nederlag for det nationalliberale borgerskab. De havde stået i spidsen for kampen for en fri forfatning, men også for den nationale politik, der var endt med katastrofe. I stedet overgik det politiske initiativ til konservative kredse med rod blandt landets godsejere. Det lykkedes dem i 1866 at få gennemført en revision af grundloven, som bl.a. indebar, at kongen og de største ejendomsbesiddere fik ret til at besætte de fleste pladser i Landstinget. Det var et demokratisk tilbageskridt, men folkestyret var dog en realitet og enevældens epoke endegyldigt forbi. Vedtagelsen af grundloven i 1849 havde haft stor folkelig opbakning, og grundlovsdagen 5. juni blev en national mærkedag.