Fest og højtid på landet

Årets fester

På landet blev et arbejdes afslutning næsten altid fejret med et gilde, hvortil hørte god mad og drikke i rigelige mængder. Ved gilderne blev der spillet musik, leget og danset. Præsterne anså almuens festskikke for særdeles upassende. Bondestanden burde i stedet vise mådehold: enkel mad, færre gæster og kortere fester. Sådan forholdt det sig dog ikke. I juledagene blev der fx holdt julestuer. Man drak jul og legede jul i en grad, der efter præsternes mening overskyggede julens kristne indhold.

Også til fastelavn gik det livligt for sig. I ”den gale uge” slog man nogle steder en levende kat af tønden, andre steder rev man halsen af en gås, der var smurt med sæbe. Begge dele foregik til hest. Selv om påsken er den kristne kirkes største og længste højtid, blev ”den stille uge” alligevel fejret med et gilde for de unge.

I maj fejrede bønderne sommerens komme ved at ride ”sommer-i-by”. De unge red fra gård til gård på pyntede heste og tiggede mad og øl til aftenens gilde. I juni til Skt. Hans tændte man blus på den nærmeste høj for at holde hekse væk. Røgen fra blussene gjorde desuden markerne mere frugtbare, mente man. Når høsten var i hus, blev der igen holdt gilde. På Mikkelsdag 29. september blev øverstestuen eller laden smykket med løv og kornaks. Der blev serveret suppe, og efter maden var der dans. Denne dag blev der taget varsler. Var vinden fx kraftig, blev kornpriserne høje.

Livets højtider

Dåben var den første højtid i et menneskes liv. Som dåbstøj - kristentøj - brugtes det fineste silketøj. I mange familier gik kristenposen i arv, men nogle steder kunne man også leje tøjet hos præste- eller degnekonen.

Konfirmationen var den næste store højtid. Den blev lovpligtig for alle ved en kongelig forordning i 1736. Præsten skulle sørge for, at alle børn både lærte og forstod katekismen og trosbekendelsen. Konfirmationsalderen var mellem 14 og 19 år. Det var en forudsætning for at opnå borgerlige rettigheder, at man var konfirmeret. Ingen kunne komme ud at tjene, indgå ægteskab, blive soldat, være fadder eller vidne uden at have været til alters, og ingen kunne gå til alters, før de var blevet konfirmeret. Selve konfirmationen blev ledsaget af en offentlig overhøring i kirken.

Når et par ønskede at blive gift, blev de først trolovet. For at sikre, at eventuelle problemer med ægteskabets lovformelighed kom frem før vielsen, kunne den først finde sted, efter at trolovelsen var kundgjort tre søndage i træk i kirken, den såkaldte lysning. Danske Lov forbød par at dele bord og seng inden brylluppet, men jævne folk så anderledes på det. De betragtede trolovelsen som den afgørende ægteskabskontrakt. Selv om øvrigheden forsøgte at hindre samliv før ægteskabet bl.a. med trusler om bøder, blev de børn, der blev undfanget under trolovelsen, alligevel anerkendt som ægte, hvis parret nåede at gifte sig inden fødselen.