1950'erne i Danmark - Den kolde krig
Siden begyndelsen af 1800-tallet havde Danmark altid forsøgt at være neutral i internationale konflikter, og officielt skulle det fortsat være tilfældet. Men trods forsikringer om neutralitet blev der indirekte valgt side i den kolde krig. Med medlemskabet af NATO fra 1949 var Danmark i alliance med USA, Canada og en række vesteuropæiske lande, og beslutningen om at deltage i Marshall-planen var ligeledes en implicit stillingtagen til krigen.
Grænserne mellem øst og vest var trukket skarpt op, og kampen mellem kapitalismen og kommunismen stod for døren. Mange danskere så USA som fremtidens frie idealsamfund, mens andre havde sympati med kommunismen, og kunne identificere sig med ideer om ligeværd og solidaritet.
Marshall-planen
Under anden verdenskrig var den internationale handel stort set gået i stå, og en økonomisk krise herskede i tiåret efter krigens afslutning. Med Marshall-planen gav USA Europa inklusiv Danmark en saltvandsindsprøjtning, der skulle kickstarte den internationale handel og samtidig være med til at bremse kommunismens udbredelse i Europa.
Danmark modtog omkring 300 millioner dollars (svarende til ca. 30 mia. kr. i 2010-kurser), og med Marshall-hjælpen fulgte bl.a. krav om effektivisering af den danske produktion. Eksempelvis var det med til at modernisere det danske landbrug, og op gennem 50’erne måtte adskillige heste se sig afløst af traktorer. Samtidig blev behovet for arbejdskraft mindre på landet, og mange flyttede ind til byerne.
Mod slutningen af årtiet blev den økonomiske krise afløst af højkonjunktur med fuld beskæftigelse og materiel velstand, og Danmark gik i stigende grad fra landbrugs- til industrisamfund.
Frygt for atomkrig
Da Sovjetunionen i 1956 lod kampvognene køre mod den ungarske befolkning, led sympatien med kommunismen, der fandtes i den danske befolkning, et alvorligt knæk. Kommunismen blev i stigende grad opfattet som et alvorligt sikkerhedsproblem, og den vestlige mistro til den røde blok skabte frygt for, at Sovjetunionen kunne finde på at angribe den vestlige alliance. Nye bunkere blev bygget og gamle genåbnet, og muligheden for en sovjetisk atombombe med København som destination blev set som et realistisk scenarie.