Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Nationalmuseet som organisation

Nationalmuseet som organisation

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum med den største geografiske udbredelse og de største kulturhistoriske samlinger af danske og udenlandske kulturers historie.  

Nationalmuseet vil styrke historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Uden historisk perspektiv bliver et samfund fattigere. Samtalen borgerne imellem om, hvad vi har været, hvem vi er, og hvad vi er en del af, kvalificeres af viden om vores historie.

Nationalmuseets mission er derfor at fremme historiebevidstheden gennem forskning, formidling, registrering, indsamling og bevaring i samarbejde med hele det danske museumsvæsen og på internationalt niveau.

Nationalmuseet vil tilbyde museumsoplevelser af internationalt format for såvel et hjemligt som et internationalt publikum og levere forskningsresultater på internationalt niveau.

Struktur

Nationalmuseets organisation er opdelt i fire underafdelinger ud over direktørens stab og kommunikationsenhed - Forskning, Samling og Bevaring, Nationalmuseet Kbh., Museer og Slotte, Drift og Administration - med hver deres vicedirektør i spidsen. De fire vicedirektører udgør sammen med museets direktør Rane Willerslev museets direktion.

Struktur