Udfører en søgningSøg

Museum Münterianum

ClockClock16. september 15:30 - 16:00
Kom med på besøg i Nordens måske første offentlige museum, fyldt med genstande fra antikken

Bag porten til Bispegården i København åbenbarer sig en nærmest hemmelig verden af græske, romerske, koptiske, etruskiske og ægyptiske genstande. Her skabte biskop Frederik Münter i starten af 1800-tallet en forunderlig udstilling for datidens københavnere, der kunne lade sig imponere af biskoppens antiksamling.
I dag befinder originalerne sig på Nationalmuseet, Davids Samling og Ny Carlsberg Glyptotek, men Nationalmuseet har genopsat en udstilling af gipskopier i indgangshallen, og i portrummet kan man, som på Münters tid, beundre de indmurede indskrifter i muren. Sammen med seniorforsker Anne Haslund Hansen fra Nationalmuseet, der til dagligt beskæftiger sig med bl.a. Middelhavslandenes oldtid og museumshistorie, følger vi sporene af det unikke Museum Münterianum og hører om den berejste og lærde biskop Frederik Münter. 

Mødested: Bispetorvet, ved obelisken (på hjørnet af Nørregade og Studiestræde).

Pris: Gratis. Begrænset antal pladser – pladsreservation anbefales på nationalmuseet.dk

Tider: 9. og 13. september kl. 9-9.30
16. september kl. 15.30-16.00
 

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også