Udfører en søgningSøg

Konference på Nationalmuseet: Al magt til børnene

ClockClock 2. november 10:00 - 12:00
Vi præsenterer vores resultater og erkendelser, når børnene må bestemme, og historien skal leges og formidles i børnehøjde

I foråret 2018 gav vi al magt til børnene med støtte fra Nordea-fonden. Den 2. november 2020 fra kl. 10-12 præsenterer vi vores resultater og erkendelser, når børnene må bestemme, og historien skal leges og formidles i børnehøjde. Oplæg af professor og rektor Lene Tanggaard Pedersen, forskningschef Bo Stjerne Thomsen og Nationalmuseets formidlere og forskere.

”I er kedelige”, lød konklusionen, da Nationalmuseet gennemførte en brugerundersøgelse. Så museet måtte sadle om, for Danmarkshistorien skal være vedkommende for alle. Med hjælp fra Nordea-fonden indledte vi en rejse, der skal forandre Nationalmuseet og vores dannelsesbegreb, ikke mindst. Og vi begyndte med børnene, for de er fremtiden.

”Fra 2018 til 2020 satte vi alt ind for, at børn skulle plage om at komme på Nationalmuseet. Vi har lært så meget af den rejse, og det vil vi gerne dele. Kort sagt skal legen stå i centrum for alle de greb, vi afprøver,” siger vicedirektør Anni Mogensen, der har stået i spidsen for Nationalmuseets børnesatsning. 

Der er intet modsætningsforhold mellem leg og læring
Opdelingen mellem leg og læring er fjernet på Nationalmuseet. I løbet af vores børnesatsning blev mange hjørner af historien og kulturhistoriske emner formidlet på nye og utraditionelle måder. Audiovisuelle virkemidler blev taget i brug, og den mundtlige formidling fik et løft med dramaturgi og fortælleglæde. Resultatet blev Kedsomhedsknapper, Lortemorgen, Fortællinger fra graven, et skræmmende natunivers og meget mere. Hør mere, når vores formidlere og forskere fortæller om vores børneinitiativer, og hvad vi lærte af dem.

”På Nationalmuseet ser vi nu børn som vingeskudte genier. Genier, fordi børnene stadig har en ubrudt kontakt til fantasi og kreativitet. Vingeskudt, fordi vi ved, at børnene, jo ældre de bliver, gradvist mister kontakten til fantasien. Meget forskning peger på, at dannelse er en totalaktivering af hele sanseapparatet, og derfor skal legen ind i al vores formidling i fremtiden. Også i vores tilbud til voksne,” fortæller Inga Paulsen Albertsen, enhedsleder ved Oplevelse og Læring på Nationalmuseet København.

Deltag i den virtuelle konference den 2. november fra kl. 10.00-12.00.
Det er gratis at deltage. Se med her

Program
Velkommen ved moderator Mads Timmer, Innovation Lab, og vicedirektør Anni Mogensen, Nationalmuseet.

Børn lærer bedst, når de leger ved Lene Tanggaard Pedersen, cand. psych., ph.d., rektor på Designskolen i Kolding og professor på Aalborg Universitet.

Playful learning og legen sat på skema ved Bo Stjerne Thomsen, ph.d., forskningschef for LEGO Fonden.

Det legende oplevelsesdesign på Nationalmuseet ved Inga Paulsen Albertsen, enhedsleder, Nationalmuseet.

Når museer handler om "det fantastiske" - fantastiske fortællinger uden for tid ved Martin Rauff, forfatter og konceptudvikler.

Børnerundvisninger: Fortællinger fra graven ved Johanne Steenstrup og Andreas Tolstrup, museumsinspektører, Nationalmuseet.

Kedsomhedsknapper ved Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør, Ulla Kjær, dr.phil., seniorforsker og Peter Vang Pedersen, seniorforsker, Nationalmuseet.

Immersive universer og Sov sødt ved Mette Boritz, ph.d., museumsinspektør, Nationalmuseet.

Museet uden for åbningstid: Lortemorgen, Flå et dyr, Kampmorgen, Camping på Sletten og Nissemorgen ved Inga Paulsen Albertsen, enhedsleder, Nationalmuseet. 

Projektledelse ved Rikke Tjørnehøj og Anne Lisbeth Schmidt, projektledere på børnesatsningen, Nationalmuseet. 

Opsamling og tak for i dag ved Rane Willerslev, direktør ved Nationalmuseet, samt Niels Olsen, projektchef ved Nordea-fonden. 

Bemærk: vi anbefaler, at I tjekker ind på konferencen lidt før kl. 10.

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også