Udfører en søgningSøg

Den Lille Kulturnat på Frihedsmuseet – Besættelsen i børnehøjde

ClockClock15. marts 16:00 - 20:00
DKK 125
Gratis for børn under 12 år
På Den Lille Kulturnat kan børn og deres voksne besøge Frihedsmuseet og høre spændende historier om besættelsen oplevet gennem børnenes perspektiv.

Hvordan oplevede 11-årige Carsten 9. april 1940, da de tyske fly fløj ind over Danmark?  Hvad drev de modige drenge fra Churchill gruppen, der stjal tyskernes våben og satte ild til tyske togvogne?  Og hvad tænkte lille Birgitte, da hun med bankende hjerte delte illegale blade ud, der var gemt i hendes taske?

Denne aften vil I helt som noget helt særligt kunne møde vores dygtige formidlere, der i børnehøjde fortæller historier om, hvordan børn oplevede hverdagen og modstanden under besættelsen. Og også om, hvordan besættelsens børn selv gik til modstand mod de tyske soldater.

Historierne bliver fortalt, mens I går rundt i udstillingen og ser på mange spændende genstande fra dengang.

Under besøget kan I selv prøve at trykke illegale blade, aflytte telefonsamtaler og knække tyskernes koder.

Trænger I efterfølgende til en forfriskning, er det muligt at besøge Café Frihedsmuseet, som sælger lækker mad og drikke hele aftenen.

Fra kl. 16-17 er museet åben som normalt, og fra kl. 17-20 er Frihedsmuseet kun åben for gæster med Lille Kulturnats billetter.

OBS: Kun adgang med billet til Den Lille Kulturnat – den kan i år kun købes digitalt på Kulturnattens webshop fra 1. marts

Praktisk information:

Dato 15. marts

Tid: kl. 16-20

Alder: 6-12 år

NB: Det er kun muligt at deltage i aktiviteten med Kulturpas.

Det er kun muligt at købe Kulturpas til Den Lille Kulturnat digitalt. Kulturpasset til Den Lille Kulturnat koster 125 kr. når man er fyldt 12 år. Det er gratis at medbringe to børn under 12 år ved køb af et Kulturpas. Dit Kulturpas er også din billet til fri transport med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet zone 1-99 kl. 15.00-21.00

Kulturpas kan købes på Kulturnattens hjemmeside 

Esplanaden 13,
1263 København K

Se også