Er lykken bare en drøm?

13. december 19:00 - 21:00
DKK 250
Kom til sidste foredrag i rækken om livets store spørgsmål. Vi sætter kulturhistorien, videnskaben og litteraturen i spil og kommer med bud på svar på de ultimative spørgsmål.

Det meste af tiden er vejret gråt, og hverdagene sygner hen i det trivielle hamsterhjul med arbejde og dagligdagssysler. På de dage dagdrømmer vi om et andet liv på den anden side af vejen eller en fjern galakse. Hvad kan vi bruge dagdrømmene til? Gør det os mere lykkelige, eller er det en overlevelsesmekanisme?

Forfatter Knud Romer, forsker Anja C. Andersen og forfatter Carsten Jensen gør os klogere på, hvorfor vi er fascineret af fjerne galakser, udforskningen af ukendte destinationer, og hvordan danskernes mentale tilstand ser ud anno 2018.

Knud Romer er forfatter og har netop udgivet ’Kort over paradis’. Han har desuden arbejdet i reklamebranchen og medvirket i Lars Von Triers film ’Idioterne’ (1998).

Anja C. Andersen er forsker i astronomi og astrofysik ved København Universitet. Hun har modtaget Rosenkjærprisen, Dansk Magisterforeningens forskningspris, Mathildeprisen og H.C. Ørsted Medaljen. Desuden har hun udgivet en række videnskabelige bøger.

Carsten Jensen er forfatter, journalist og adjungeret professor i kulturanalyse ved Syddansk Universitet. Han har skrevet en lang række essays og romaner. Desuden har han vundet Olof Palmeprisen og Søren Gyldendal Prisen.

Nåede du ikke at få billet? Følg med live her på siden eller på YouTube.

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også

Del denne side