Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Besøg borgerskabet i sidste århundrede

ClockClock 1. januar 11:00 - 23. juni 14:00
DKK 130
Børn under 18 - 65 DKK
Tag med på rundvisning i Klunkehjemmet. Når du går ind i entreen, træder du ind i slutningen af 1800-tallet hjemme hos en af byens spidser.

I en herskabslejlighed på Frederiksholms Kanal har tiden stået stille. Når du går ind i entreen, træder du ind i slutningen af 1800-tallet. Her boede en af Købehavns spidser – grosserer Rudolph Christensen, som havde tjent godt på sine forretninger med handsker, silkebånd, tyl og flæser til borgerskabets kvinder.

Formuen brugte grossereren og hans hustru Elina Christensen på deres pragtlejlighed. De hyrede de bedste arkitekter og dekoratører til at levere det ypperste af tidens design og trends. Fra 1890 til 1914 blev en smeltedigel af historiske og æstetiske strømninger foldet ud i lejligheden. Den besøgende vandrer igennem det ene sceneri efter det andet i lejlighedens stuer. 

I oplever et virvar af nips, viftepalmer, konsolspejle, prismelysekroner, udskårne paneler, broderede puder, pompøse møbler og blomsteropsatser. Tunge gardiner og portierer med klunker og snore holder dagslyset ude og omslutter de besøgende i nostalgisk dagdrømmeri tilbage til svundne tider.

Bemærk at fra d. 18 november findes rundvisningerne under "Jul i en Klunketid"

Vær opmærksom på, at der ikke er elevator op til lejligheden og, at der desværre ikke er adgang med kørestol, klapvogn eller rollator.

Lukkedage: 24/12, 25/12 og 31/12.
Periode:
 6/4-2024 til 23/6-2024  
Tider: Kl. 11:00, 12:30 og 14:00.
Varighed: 1 time

 

Ny Vestergade 10, Prinsens Palæ
DK-1471 København K

Se også