Æggesjov påske
Slå gækken løs og slip fantasien fri i påskeferien på Nationalmuseet. Vi har sammensat et påskeprogram fuld af håndværk og samvær. Farv æg, spind uld med en ten, hækl påskepynt, lær at filte en æggevarmer, flet en kurv og snit din egen træske eller smørkniv.
I påskeværkstedet får I mulighed for at lære nogle af de håndværksteknikker, generationer før os har dyrket, men som ikke må gå i glemmebogen, hvis vi skal forbruge mere bæredygtigt. Alt hvad I laver, får I med hjem.
Køb oplevelseskort for at få adgang til påskeaktiviteterne
Du får adgang til påskeværkstedet enten ved at købe et oplevelseskort eller ved at betale 30 kr. pr. håndværksaktivitet, du deltager i. Med oplevelseskortet sparer du minimum 10 kr. pr. aktivitet.
Læs mere om oplevelseskortet
På jagt efter påskens spor
Hvis I skal brænde noget krudt af, så tag på skattejagt i Danmarkshistorien efter påskespor og forårssysler. Med et skattekort i hånden kan I gå på opdagelse efter gamle skatte, der gemmer sig i udstillingen Danmarkshistorier 1660-2000. I skal finde en håndfuld påskeæg, der er 150 år gamle, valkede sokker, en ufarlig ten og meget andet. Hver gang I finder en skat, kan I sætte et kryds på kortet. Finder I alle otte skatte, er der en sød gevinst.
Pris: Gratis med entrébillet.
Magisk show med Emma fra Ramasjang og hendes Kreabix
Emma og hendes mobile værksted rykker ind på Nationalmuseet 16. og 19. april. I sit magiske rejseværksted bygger hun unikke genbrugsvidundere af gammelt skrammel og dippedutter. Vær med, når skrot får nyt liv, og Emma står klar på scenen til at underholde børn i alle aldre.
Tid: 16. og 19. april fra kl. 13.00-13.40.
Pris: Gratis med entrébillet.
Mere om påskesyslerne….
Farv æg
I dypper æg i et glas med forskellige farver, så I kan lave flotte mønstre. Der vil også være tuscher til de helt små at tegne med.
Anbefalet alder: Fra 3 år.
Pris: Et klip på oplevelseskortet eller 30 kr.
Spind tråd af uld
Prøv at spinde uld med en håndten, så det bliver til en garntråd. Ved at få tenen til at spinde rundt, vil uldens fibre binde sig sammen og danne en lang tråd. Det er ikke helt let, men kræver lidt tålmodighed.
Anbefalet alder: Fra 7 år.
Pris: Et klip på oplevelseskortet eller 30 kr.
Filt din egen æggevarmer
Med nålefiltning kan man lave mange forskellige figurer og former af uld. Teknikken består i, at man med en nål stikker i garn indtil, at uldet tætner sig og fibrene i ulden bindes til hinanden. Lær fx at filte en æggevarmer til dit æg.
Anbefalet alder: Fra 5 år.
Pris: Et klip på oplevelseskortet eller 30 kr.
Sy og bind dit eget æggebæger
Løbbinding er en ældgammel kurvesyningsteknik, hvor man kan sy forskellige former for beholdere, bægere, skåle og kurve. Teknikken kaldes også for halmbinding, for man kan bruge mange forskellige materialer, herunder halm, men også reb, tekstil, siv, langt græs eller andre naturmaterialer. Her vil vi fokusere på at sy og binde æggebægere.
Anbefalet alder: Fra 7 år.
Pris: Et klip på oplevelseskortet eller 30 kr.
Snit din egen ske
Ved snittebordet arbejde vi med træ. Prøv om du kan snitte en ske til dit æg eller en smørkniv. Snitteaktiviteter foregår på eget ansvar og kun i selskab med en voksen.
Anbefalet alder: Fra 7 år.
Pris: Et klip på oplevelseskortet eller 30 kr.