Udfører en søgningSøg

4. maj: Befrielsesfejring og byvandring

ClockClock 4. maj 10:00 - 17:00
DKK 120
Når kalenderen viser 4. maj, er det 80 år siden, Hitlers Nazityskland tabte, og Danmark endeligt blev frit. Og det skal naturligvis fejres på Frihedsmuseet.

Efter fem mørke år med tyske soldater i gadebilledet, henrettelser af modstandsfolk og en dagligdag fuld af frygt og bekymring, kom friheden endelig 4. maj 1945.

Det er 80 år siden i år, og det markerer vi på Frihedsmuseet på forskellig vis.

Du kan blandt andet møde vores dygtige formidlere klædt i 1940’ernes tøj, der rundt omkring i udstillingen fortæller forskellige historier fra besættelsen.

Hør blandt andet om krigssejleren Martin Bantz, der ved besættelsen af Danmark går i den britiske flådes tjeneste. Om Christian Hassager Christiansen der samler efterretninger på Bornholm. Om Jørgen Røjel, der saboterer jernbaner. Eller om Signe Mogensen, der deltager i jødernes flugt i 1943.

Som noget helt særligt viser vi også nogle af modstandskampens våben frem – du kan blandt andet se og holde en såkaldt ananas-håndgranat eller modstandsfolkenes foretrukne våben: En Stengun (Alle våben er replikavåben og kan ikke skyde).

Når entréen er betalt, er det gratis at høre fortællinger og se og holde våben fra modstandskampen.

Du kan også deltager i byvandringen Tidsrejse til besættelsens København. Det kræver en særbillet og koster 190 kr. for voksne og 95 kr. for børn. Billetten giver ikke adgang til museet.

Om aftenen når mørket falder på, markerer vi befrielsen ved at tænde lys i vinduerne på Frihedsmuseet.  

 

Program den 4. maj 2025:

  • 10.00-16.30: Mød formidlerne i udstillingen Klokken hel og halv fortæller de historier forskellige steder i udstillingen. Første fortælling kl. 10.00, sidste fortælling kl. 16.30.
     
  • 10.00-16.30: Fremvisning af modstandsbevægelsens våben 
     
  • 11.00 og 13.00: Byvandringen Tidsrejse til besættelsens København . Byvandringen starter fra Frihedsmuseet kl. 11.00 og kl. 13.00. Den varer cirka 2 timer og er på 3,5 km - Læs mere
Esplanaden 13,
1263 København K

Se også