Udfører en søgningSøg

Nationalmuseet får nyt presserum på Mynewsdesk

18. december 2013

Prinsens Palæs hovedindgang
Fremover sender Nationalmuseet alle organisationens pressemeddelelser og nyheder ud via Mynewsdesk. Foto: Nationalmuseet.

Fremover sender Nationalmuseet alle organisationens pressemeddelelser og nyheder ud gennem museets nye presserum på Mynewsdesk. 

Mynewsdesk er en nyhedsplatform, som samler alle Nationalmuseets pressemeddelelser, pressebilleder og kontaktpersoner på ét sted, og museets indhold fra sociale medier, hjemmesider og blogs bliver feedet direkte til presserummet. 

Mynewsdesk giver mulighed for, at du kan følge Nationalmuseet, så du modtager alle museets nyheder og pressemeddelelser i din mailboks, så snart de bliver offentliggjort. Alle er velkomne til at følge Nationalmuseet – om så du er kulturjournalist eller bare helt vild med historie. 

Og hvis du har et særligt stofområde eller interessefelt, kan du også vælge en række søgeord, så du kun modtager de nyheder og pressemeddelelser fra Nationalmuseet, som matcher dine emneord. 

På den måde skal det gerne blive endnu nemmere for medier, journalister, bloggere og alle andre, som interesserer sig for kulturhistorie, at følge med i og videreformidle Nationalmuseets mange spændende historier. 

Følg Nationalmuseet på Mynewsdesk. 

For yderligere oplysninger kontakt:
Henrik Schilling, presseansvarlig på Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 16.
Nynne Bojsen Faartoft, presse- og kommunikationsmedarbejder på Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 19.