Nationalmuseet fjerner falsk ravbjørn fra udstillingen

22. februar 2011

I Nationalmuseets samling af ravfigurer fra jægerstenalderen er der i øjeblikket en tom plads. En ravbjørn, som kom til museet i 1997, har nemlig vist sig ikke at være så gammel, som museets danefæekspert, museumsinspektør Peter Vang Petersen først antog.

Nationalmuseet får hele tiden flere og flere danefæ indleveret. 2010 var rekordår med 547 indleverede danefæfund fra Danmarks Oldtid. Nogle bliver deponeret på lokale museer, andre bliver vist i Nationalmuseets egen udstilling. Det skete f.eks. for en lille ravbjørn, der siden 2008 har prydet museets udstilling af ravfigurer fra jægerstenalderen. Men nu er den fine ravbjørn fjernet fra udstillingen, og den kommer ikke tilbage. Nye undersøgelser har nemlig vist, at den ikke er 6000 år gammel, men snarest er lavet indenfor de sidste 20 år.

Ny ravbjørn skabte mistanke

I efteråret 2010 modtog Nationalmuseet en ny ravbjørn fra den samme antikvitetshandler, der for 14 år siden indleverede den ravbjørn, der nu er taget ud af udstillingen. Det nye stykke havde stor lighed med det først indleverede stykke, og antikvitetshandleren mente derfor, at han (og museet) i første omgang var blevet snydt og i stedet for en ægte ravbjørn havde erhvervet en moderne kopi. 

Historien vakte Peter Vang Petersens mistanke om, at noget måtte være galt. Han undersøgte den nytilkomne bjørn, og kunne hurtigt konstatere mærker efter moderne forarbejdningsredskaber som sav og fil. Der kunne altså ikke være tale om en original stenalderfigur, og derfor var man selvfølgelig også nødt til at gennemføre en fornyet undersøgelse af den først indleverede ravbjørn.

Resultatet var nedslående - for som Peter Vang Petersen siger ”Mærkerne var ikke så tydelige på den første bjørn, men kort fortalt viser den spor efter fuldstændig samme fremstillingsteknik som den nye bjørn, og det ser faktisk ud til, at de to figurer er fremstillet af samme håndværker. Hvornår figurerne er fremstillet kan vi ikke sige, men fremstillingsteknikken er tydeligt moderne, og de hører således ikke hjemme i Nationalmuseets udstilling”. 

Tændstikæsken antændte ideen om ægthed

Selvom det altid er nemt at være bagklog, husker seniorrådgiver og museumsinspektør Peter Vang Petersen stadig sit første møde med ravbjørnen. For det var med en vis skepsis, han modtog den fra antikvitetshandleren. 

”Jeg var i sin tid, da vi fik den første ravbjørn indleveret, lidt loren ved figurens fine bevaringstilstand. Men så blev jeg alligevel overbevist om stykkets ægthed på grund af den tændstikæske, den lå i”  

Tændstikæsken, som den første ravbjørn lå i, kom til Peter Vang Petersen og Nationalmuseet ad kringlede veje i 1997. Æsken, der kan dateres til 30’erne, bar en falmet påskrift med ordlyden ”Rav, 14/8 1937, Bratlund jun.”. I æsken lå en seddel med samme oplysninger. Det fik Peter Vang Petersens tvivl til at smuldre, og han kom efter længere detektivarbejde frem til, at ravbjørnen efter al sandsynlighed var fundet i Nordjylland og at den som andre kystfundne ravsmykker måtte anses for at stamme fra jægerstenalderen.

En ravbjørn fattigere

Ravbjørnen er nu fjernet fra montren med ravdyr i Danmarks Oldtid på museet. Selvom der stadig er flere  fine ravfigurer fra jægerstenalderen tilbage i udstillingen, efterlader ravbjørnen et tomrum. 
”Det er surt at blive taget ved næsen, men det er mere trist, at Nationalmuseet  er blevet en ravfigur fattigere. Vi har mistet et kært medlem af bjørnenes klan” fortæller Peter Vang Petersen.

Forbindelsen til Bratlund

Det lykkedes i 1997 Peter Vang Petersen at spore tændstikæsken tilbage til Naturhistorisk Museums daværende formand, V.R. Møller, som også var ansat som lektor ved Århus Katedralskole – hvorfra en ung mand ved navn Henning Bratlund blev student i 1935. Via Henning Bratlunds datter fik Peter Vang Petersen at vide, at familien Bratlund havde sommerhus på Lild Strand i 1930’erne, og at der blev samlet en del rav på kysten.  Det forekom derfor sandsynligt, at Bratlund junior havde indleveret et af sine ravfund til nærmere bestemmelse hos lektor Møller på Naturhistorisk Museum.

Lektor Møller døde i 1962 uden at efterlade sig familie, men et par breve fra Møllers hånd blev sammen med æsken og den lille seddel overdraget Dokumentsektionen ved Rigspolitichefens Kriminaltekniske Afdeling. Her kunne håndskrifteksperterne efter indgående granskning erklære, at det måtte anses for overordentligt sandsynligt, at skriften på tændstikæske og seddel var udfærdiget af V.R. Møller.

”Vi havde dermed gode grunde til at tro, at æsken oprindeligt havde indeholdt noget rav fundet af Henning Bratlund på Lild Strand i 1937. At der var tale om den lille ravbjørn, som nu lå i æsken, gik jeg ud fra som en selvfølgelighed, og det var tydeligvis en fejl,” forklarer Peter Vang Petersen.