Vikingernes kultskikke

Kulthuse på stormandsgårde og offerpladser i landskabet er blevet udgravet gennem de seneste årtier, men det er først nu, vi kan tolke deres baggrund og funktioner. De hedenske ritualer spændte fra store offerfester på stormandsgårdene, over ofring af våben, smykker og værktøj i søer og åer, ofring af dyr og genstande på bakker og andre steder i naturen, til menneskeofringer ved kultbygningerne. 

De nye arkæologiske tolkninger forklarer flere af de hidtil svært forståelige beskrivelser af vikingernes førkristne religion og dens ritualer i de oldnordiske sagaer og edda-digte, som først blev nedskrevet senere i den tidlige middelalder. Her omtales offerhandlingerne samlet under betegnelsen blót. Nu kan arkæologien sætte kød på den hedenske begrebsverden som omfatter blót (ofring), hørg / horgr (offersted /kultbygning) og hov (hallen).
 
Især udgravningerne af en stormandsgård ved Tissø på Sjælland har givet ny viden om datidens hedenske kult og offerhandlingerne. Ved Tissøs vestbred lå fra 550 – 1050 e.Kr. en imponerende storgård omgivet af en markedsplads, som i perioder var et vigtigt samlingssted for områdets befolkning. Vigtige religiøse fester og ofringer blev afholdt samtidig med markedet, hvor mange mennesker var samlet.
 
Storgården rummer et lille indhegnet område med en mindre kultbygning ved stormandshallen. Den lille bygning er sandsynligvis den kultbygning, der af og til findes omtalt i edda-digtningen som den ”højttømrede hørg”. Her udførtes både kulthandlinger, men samtidig var bygningen sikkert også opbevaringssted for gudestatuer og kultgenstande. I den store hovedbygning, hallen eller hovet, vidner bl.a. dyreknogler og skår af drikkeglas om, at der blev afholdt store festmåltider. En stor stendynge med håndstore sten, som havde været opvarmede, lå uden for hallen. De har muligvis været anvendt i forbindelse med de rituelle måltider og offerhandlinger i hallen.
 
Billedet fra Tissø med kultbygningen og offerområde genfinder vi i dag flere andre steder i Norden. Ved Lejre og Toftegård på Sjælland, Gudme på Fyn, Sorte Muld på Bornholm, Uppåkra og Järrestad i Skåne er der fundet lignende storgårde og kultbygninger. En vikingetidig storgård ved Lisbjerg Kirke i Jylland synes også at have haft et kultområde som på Tissø-gården. Alt taler for, at den sene oldtids stormænd varetog en stor del af de hedenske kulthandlinger fra deres imponerende gårde.
 
I landskabet omkring Tissø-storgården er der endda fundet flere kultsteder, som også var i brug under vikingetiden. Søens navn, Tissø, dækker oprindeligt over navnet ”Tir’s sø”. Tir eller Tyr var en vikingernes krigsguder, og det er ikke tilfældigt, at der i søen ud for storgården er fundet ofrede sværd, lanser og økser fra vikingetiden. Våben og smedeværktøj er også fundet ved vikingetidens bro over den nærliggende Halleby å. Smeden var en særlig person i den nordiske mytologi, hvor smedekunsten blev anset for guddommelig. På en bakketop et par hundrede meter fra storgården lå endnu en offerplads, en åben hørg, og her er der i lavninger i terrænet fundet mængder af dyreknogler, ofrede sølvgenstande, mønter, smykker og redskaber. Gennem flere hundrede år blev der foretaget offerhandlinger på bakken.  
 
En offerplads fra vikingetid er også fundet på næsset mellem Vårby å og Tude å ved Slagelse, hvor man i 1930’erne udgravede den store vikingeborg Trelleborg. Under borgen, som blev bygget i 980/81 findes tydelige spor efter en ældre hedensk offerplads, en hørg. I nedgravninger er fundet hele menneske- og dyreskeletter, samt smykker, redskaber og lerkar. Dengang mente man der var tale om brønde, som var blevet opfyldt med bl.a. ofre fra et angreb på borgen. I dag ved vi, at det ikke var brønde og at genstandene tilhører tiden før borgen blev opført. Mennesker, dyr og genstande blev ofret på kultpladsen i tiden inden borgens opførelse. Med borgens bygning blev den hedenske kultplads nedlagt.  
 
De arkæologiske spor efter vikingernes kulthandlinger på og omkring storgården ved Tissø viser stor variation. Mindst fire forskellige offerpladser blev anvendt samtidig, og kultstedet og ofringerne afhang sandsynligvis af den årstid, hvor ofringerne fandt sted og til hvilken af guderne der blev ofret. Ofringerne på bakketoppen fandt måske sted under midsommersolhverv d. 21. juni, mens den store frugtbarhedsfest ved midvintersolhverv d. 21./22. december, måske især foregik i gården store hal, hovet. 
 
Gennem næsten 500 år var storgården centrum for områdets hedenske kult, men omkring år 1000 kan vi se, at de hedenske kultanlæg blev sløjfet og nedlagt. De blev erstattet af et lille kristent kapel eller kirke i form af en lille kvadratisk stavbygning på blot 7 x 7 meter. Bygningstypen er ikke før set i Danmark. Der kan meget vel være tale om en af de første private kirker eller kapeller i Danmark. På kultpladserne ude i landskabet ophører også ofringerne. Tiden var ved at rinde ud for de nordiske guder, og Kristus var klar til at afløse dem. 

Yderligere oplysninger:
Seniorforsker Lars Jørgensen, 33 47 39 02 eller 29 27 10 62.
Pressekontakt: 24 67 67 82