Egtved "pigen" var en mand (Aprilsnar 2008! :-))

Nyopstillingen af "Danmarks Oldtid" har gjort det muligt at undersøge en lang række kendte oldtidsfund. En del undersøgelser er gjort med dna-teknologi, en mulighed som ikke fandtes, da udstillingen sidst blev ændret. Prøver af humane rester fra de såkaldte "egekistegrave" blev udtaget sidste efterår og sendt til Statens Retsgenetiske Laboratorium. Nu foreligger de første resultater fra Borum Eshøj, Muldbjerg og Egtved-fundene.

Undersøgelserne har taget en overraskende drejning, da det viste sig, at én af de undersøgte helt uventet havde et Y-kromosom. Denne opdagelse blev gjort i graven fra Egtved, som blev udgravet i 1921 og ført til Nationalmuseet. Den døde har hidtil været opfattet som en kvinde på 16-18 år. Med ca. 97% sikkerhed mener Retsgenetisk Laboratorium nu at kunne konkludere, at den gravlagte var en ung mand. Den tilbageværende usikkerhed skyldes, at der har været en række situationer i forbindelse med udgravningen tilbage i 1921, hvor fundet kan være blevet forurenet af nyere dna.

Egtvedmanden var rituel danser
Når graven hidtil har været tolket som en kvindegrav, skyldes det bl.a. fraværet af våben blandt gravgaverne, at den gravlagte bar smykker (bl.a. en armring og en ørering) samt det kendte snoreskørt, der bl.a. ses gengivet på en række kvindefigurer fra bronzealderen. 

Spørgsmålet er nu, hvilken rolle den person, som vi må vænne os til at kalde Egtvedmanden, har haft i bronzealderens samfund. Én teori kunne være, at der var tale om en ung mand, der havde valgt at leve som kvinde, i forståelse med det omgivende samfund, således som det kendes fra en række amerikanske indianersamfund, bl.a. Crow og Navajo. Dette er dog en teori, som Nationalmuseets arkæologer umiddelbart er skeptiske overfor, på grund af det specielle skørt med den karakteristiske bælteplade. 

"Havde der været tale om en ung mand i en mere "almindelig" dragt, som fx den der kendes fra Skrydstrup, havde denne tolkning været langt mere sandsynlig" udtaler museumsinspektør ved Nationalmuseet, Flemming Kaul, og fortsætter:

"Men både helleristninger, figurer m.m. antyder, at snoreskørtets bærere har haft religiøse funktioner. En mulig tolkning er derfor, at Egtvedmanden har fungeret som rituel danser, sammen med kvindelige kollegaer. Det kan måske have været et led i hans oplæring til andre funktioner, fx som præst. Inden for både den antropologiske og arkæologiske forskning foregår der netop i disse år en debat om, hvorvidt kønsidentiteterne har været så fastlåste som hidtil antaget. Det er højst sandsynligt, at en præst i bronzealderen – en præst af særlig alvidende art, med mange funktioner – er blevet initieret både som mand og som kvinde. Og her ligger Egtvedmanden således i den kvindelige præstefunktion. En præst kunne derfor ”skifte køn” efter behov.”

Afprøves i praksis
”Vi véd, at man i bronzealderen havde professionelle - en art shamaner - som varetog kontakten til guderne" udtaler Flemming Kaul, der dog også understreger, at opdagelsen er meget ny, og at det derfor ikke er muligt at udtale sig sikkert mht. nye tolkninger. Den nyeste forskning vil give anledning til en serie eksperimentalarkæologiske forsøg i samspil med Arkæologisk-Historisk Forsøgscenter i Lejre. Her vil det blive undersøgt, hvordan snoreskørtet fra Egtved bæres på en mandekrop, bl.a. hvordan det sidder på hofterne, når en mand udfører rituelle danse i dragten. 

Den nye opdagelse har betydet at en række tekster i den nye oldtidsudstilling må ændres. Det vil dog ikke få opsættende virkning på udstillingens åbning, den nye "Danmarks Oldtid" slår fortsat dørene op den 17. maj 2008.