Udfører en søgningSøg

4000 år på Catwalken

12. oktober 2007

Når tæppet går for et ganske unikt modeshow fredag aften vil scenen være sat af ”up and coming” designere og deres nyfortolkninger af 4000 års dragthistorie samt tøj fra Nationalmuseets egne gemmer. Resultatet er et helt igennem anderledes og unikt modeshow!

Nationalmuseets store scoop på dette års kulturnat, er et ganske særligt samarbejde med Designskolen Kolding. På podiet vil modellerne både være iklædt hotte kreationer inspireret af fortidens mode såvel som smukke kopier af historiske dragter. Det er ”som det var”, og det er, ”som det kan blive”. Det er anderledes, og med garanti årets eneste modeshow, hvor podiet prydes af såvel 1700-tallets lingeri som sprit ny herremode inspireret af zulukrigerens klædedragt.

Kom til kulturnat på Nationalmuseet og oplev hvordan historie, kreativitet og professionelt håndværk går hånd i hånd i et modeshow med egne såvel som nykreerede dragter. 

Yderligere oplysninger: www.designskolenkolding.dk 

  • Arrangementskoordinator Gitte Engholm, 3347 3810, Gitte.Engholm@natmus.dk  
  • Pressefoto m.m tlf. 3347 3007, henrik.schilling@natmus.dk 

Læs mere om nationalmuseets aktiviteter