Arkæolog fra Nationalmuseet forsvarer doktordisputats
28. april 2006
Myten om solens rejse hen over himlen var grundstoffet for bronzealderens billedmagere. Hesten, slangen og skibet lod solen rejse gennem døgnet fra nat til dag. Dét gav inspiration til den billedverden, der nu tolkes i Flemming Kauls værk ”Bronzealderens religion”, som afdækker ca. 3000 år gamle myter og forestillinger.
Via helleristninger og bronzegenstande er det lykkedes Flemming Kaul at finde frem til brudstykker af de myter, som udgjorde bronzealderfolkets religion. Det er ikke overdrevet anvende ordet religion, eftersom der uden tvivl har været tale om en vis kodificering og ensartethed i begreber og myter.
En del af det indledende arbejde blev gjort allerede i begyndelsen af 1990´erne, hvor en dengang ret avanceret database gjorde det lettere at arbejde med statistiske data fra bl.a. helleristninger og bronzegenstande. De elektroniske muligheder kunne afsløre, hvilke billeder der var knyttet til skibe, som sejlede hhv. mod venstre og mod højre. På denne måde blev det muligt at rekonstruere myten om fisken, der bringer solen op til himlen og slangen, der overtager den ved solnedgang.
Selvom bronzealderens religion ikke havde et skriftsprog, mener Flemming Kaul, at man gennem billederne kan ”læse” sig frem til dele af en skabelsesmyte og finde spor af forestillinger om livet efter døden. Måske var det muligt at blive en del af mandskabet på det skib, der bragte solen frem til daggry?
Andre arkæologiske fund indikerer, at bronzealderens samfund også rummede personer, som beskæftigede sig professionelt med religionen. Fx rummer den såkaldte ”Hvidegårdsgrav” sandsynligvis en religiøs specialist, eftersom den gravlagte person bar en speciel dragt og bl.a. havde fået en egernkæbe og en rovfugleklo med sig i graven.
Mange helleristninger og bronzegenstande rummer meget enkle billeder, der i nogle tilfælde er så stiliserede, at de minder om tegn eller bogstaver. Fx gengives solhesten også som et liggende ”S”. Det kan måske ses som et skridt på vejen mod skabelsen af en form for billedalfabet, som det fx kendes fra de ægyptiske hieroglyffer.
Så vidt kom udviklingen dog ikke i Norden. Jernalderen slukkede bronzesolens lys og gav – tilsyneladende – nordboerne guder, som lod sig nøje med en skål enkle madvarer, ofret af den almindelige bonde.
Bronzealderens religion
Studier af den nordiske bronzealders ikonografi
Nordiske Fortidsminder, serie B, bd, 22
Kan købes i boghandel eller ved henvendelse til Det kgl. Nordiske Oldskriftsselskab