Vi har fået nyt website. Planlæg dit besøg på www.nationalmuseet.dk
Udfører en søgningSøg
6. december 2021

Museer tester historien i ny videoserie

Kunne man tørre sig bag i, før vi fik toiletpapir? Hvor hurtigt kunne Danmarks ældste bil køre? Og hvorfor er det så svært at knække et bræt fra vikingetiden?

I en ny videoserie tester Vores Tid og en række museer flere historiske genstande og sætter dem på opgaver, de ikke har fået i mange år.

Det skal vise, hvad historiens største opfindelser dur til, og hvad mennesker var i stand til, før der var tænkt på os. For kun ved at se historien i aktion, forstår vi for alvor nutiden.

Museumsinspektører på forskellige museer er på historiens side. De er medværter og stiller udfordringer til deres allerkæreste skatte.

Vinder fortiden over nutiden?

I hvert afsnit testes én historisk genstand og måles op mod den nutid, vi i dag opfatter som højdepunktet af vores civilisation. Og hvem ved: Måske historien ind imellem vinder den kamp.

”Test historien er et forsøg på at perspektivere nutiden og få os til at tænke over udviklingen, som har klare paralleller til i dag,” siger Susanne Krogh Jensen, der er samlingsinspektør på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Hun kører i Hammelvognen om kap med seriens vært Troels Donnerborg.

Mads Runge er forskningscenterleder for Odense Bys Museer og afprøver i serien, hvor anvendeligt forgængeren til toiletpapir er.

”Jeg håber, vi kan nedbryde nogle fordomme og det støvede image, som museer ofte har, med de her videoer. Forhåbentlig kan det også få flere til at interessere sig for historien,” siger han.

En guldgrube af viden

Videoserien er produceret af Vores Tid, som har base på Nationalmuseet og i sommer blev udvidet med 10 kulturhistoriske museer fra hele landet. Videoerne er realiseret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, genstartspulje 2: Tilgængeliggørelse af kultur for alle - digitale tilbud til borgerne.

Vores Tids formål er at bruge kulturhistorien til at perspektivere nutiden og formidle museernes kulturhistoriske viden og forskning til nye målgrupper, der typisk ikke kommer på de fysiske besøgssteder.

”De danske kulturhistoriske museer indeholder en guldgrube af viden, som vi forsøger at formidle ud til et større publikum. I videoerne ’tester vi historien’ for på en lavpraktisk og lidt humoristisk måde at vise, at historien er dybt relevant for de udfordringer, vi som mennesker og samfund står over for i dag,” siger Jacob Frische, chef for Vores Tid.

I den digitale videoserie Test historien kan du se om:

Se også