Udfører en søgningSøg
31. januar 2020

Jeanette Varberg modtager Weekendavisens litteraturpris 2020

Suzanne Brøgger, Peter Høeg, Jørgen Leth, Pia Tafdrup, Benny Andersen, Erik Valeur og Yahya Hassan.

Museumsinspektør Jeanette Varberg er kommet i fornemt selskab: Hendes bog ’Viking – Ran, ild og sværd’ har modtaget Weekendavisens litteraturpris.

Blandt årets 10 nominerede fyldte historiske bøger en del. Også Lars Bisgaards biografi om Christian 2., Peder Dams ’Kortlægningen af Danmark’ og den poetiske gendigtning af den sumeriske klassiker og oltidsbromance Gilgamesh var med på listen.

Men blandt Weekendavisens læsere var der altså en klar favorit.

"Det er fuldstændigt vildt. At få prisen virker som en umulighed, men nu er den altså min, og jeg er så taknemmelig for alle de læsere, som stemte på mig og ’Viking’," siger Jeanette Varberg.

Lyt til podcastserien ’Viking’ Her fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg og radiovært Nanna Winther om de vikinger, der sætter deres spor i hele Europa. Hver episode handler om én person fra den fascinerende og krigeriske epoke. Du vil både høre historier om vikinger, konger, dronninger, slaver og vølver.

'Viking' er her fem måneder efter udgivelsen stadig med i toppen af bestsellerlisterne over fagbøger.

Weekendavisens skribent Anne Knudsen mener, at bogen genskriver historien med et mere nuanceret billede af sagn- og vikingetiden.

Se også