​Inuit og europæere mødes i historisk tegneserie

I det tredje bind af sin tegneserie om Grønlands historie fortæller Nuka Godtfredsen om inuits møde med europæerne i 1700-tallet. I ”Tunissut”/ ”Gaven” opleves begivenhederne gennem fangeren Qajuuttaqs øjne i en farvemættet fortælling, der er historisk korrekt ned til den mindste detalje. 

For inuit i Grønland var 1700-tallet en brydningstid. Præsten Hans Egede grundlagde en dansk koloni i 1721 for at kristne grønlænderne. Snart fulgte missionærer, handelsfolk, hvalfangere og sygdomme. Alt det oplever fangeren Qajuuttaq, som er hovedpersonen i Nuka Godtfredsens tredje bind af tegneserien om Grønlands historie, der udkommer den 5. november.

Titlen er ”Tunissut” på grønlandsk og ”Gaven” på dansk. Teksten er skrevet af eskimolog Lisbeth Valgreen, mens museumsinspektør ved Nationalmuseet, Hans Christian Gulløv, har fungeret som historisk konsulent. Tegneserien fortæller historien fra inuits vinkel. Det er altså ikke den europæiske kolonihistorie, men inuits møde med europæerne, som er i fokus. 

Fortællingen begynder i 1734, da Qajuuttaq er barn og har knyttet venskab med præsten Hans Egede og dennes søn Niels Egede. Begge Qajuuttaqs forældre dør af sygdom, og han snitter dem en lille kajak af træ, som de får med i graven: En gave, som skal knytte dem sammen i al evighed. Kajakken dukker op igen, da en anden fanger, Asaleq, stjæler den fra forældrenes grav og forsøger at sælge den til Qajuuttaq. Det kommer til et opgør, hvor Qajuuttaq dræber Asaleq og må leve på flugt for at undgå hævn fra Asaleqs slægtninge. Undervejs redder Qajuuttaq en strandet hollandsk hvalfanger og hans lille søn. Qajuuttaq underviser drengen i inuits måde at leve på og giver ham trækajakken. På den måde knytter inuit og europæerne et bånd. 

Det er et gammelt grønlandsk sagn, der har dannet forlæg for historien om Qajuuttaq, fortæller Nuka Godtfredsen. 

- Historien om drabet og flugten samt de steder, som Qajuutaq opsøger, har vi hentet i et grønlandsk sagn fra 1800-tallet, som vi har tilladt os at flytte til 1700-tallet, siger Nuka Godtfredsen. 

Hvalfangerdragt på Nationalmuseet
I fortællingen om Qajuuttaq lever inuit stadig, som de altid har gjort. Vi er med Qajuuttaq på traditionel hvalfangst, hvor han iført hvalfangerdragt harpunerer en bardehval. Vi er med, når inuit skærer kar af fedtsten, sejler kajak og konebåd, og når de mødes for at handle eller bygge de traditionelle vinterhuse. Men kontakten med europæerne påvirker inuit, og Qajuuttaqs flugt fører ham gennem et Grønland i forandring. Nogle inuit har ladet sig kristne, men mest på skrømt. Andre, såsom Asaleq, respekterer ikke længere de gamle traditioner, og derfor stjæler han de dødes gaver for at sælge dem. 

Beskrivelsen af 1700-tallets Grønland er meget autentisk, og flere af begivenhederne har fundet sted. En hollandsk hvalfanger strandede rigtig nok i 1778, og flere af karaktererne er historiske personer, som har levet i virkeligheden. Selv når det kommer til sproget, taler østgrønlænderne den rigtige østgrønlandske dialekt i den grønlandske version af historien. 

Hans Christian Gulløv har som historiefaglig konsulent sikret, at kunstnerisk frihed og historisk korrekthed balancerer mest muligt. 

- Fortællingen rummer en historisk autenticitet helt ned til selv den mindste detalje. Vi har haft en ekspert til at forklare os alt om 1700-tallets europæiske dragtmode, og den hvalfangerdragt, som Qajuuttaq har på, er udstillet på Nationalmuseet, siger Hans Christian Gulløv og fortsætter: 

- Hvis Hans Egede eller hans søn Niels læste tegneserien, ville de genkende både sig selv og de landskaber og miljøer, som historien udspiller sig i. Niels Egede ville endda kunne genkende sine egne ord, som er citeret fra hans erindringer. 

Ikke en kunstnerisk begrænsning
At Nuka Godtfredsen kommer så tæt på historien og datidens mennesker skyldes, at de skriftlige kilder fra perioden er meget detaljerede, men også at husruinerne stadig står på inuits bopladser, og at der er udført arkæologiske undersøgelser på stederne. Landskaberne er på den måde minutiøst rekonstrueret, ligesom husenes antal og placering på bopladserne stemmer overens med virkeligheden. 

Men det ser Nuka Gotfredsen ikke som en kunstnerisk begrænsning: 

- Det har været en anderledes opgave at gå til denne gang, fordi jeg har været meget mere bundet af fakta og viden, men til gengæld kan jeg tegne det hele superrealistisk, siger Nuka Godtfredsen. 

Han går nu i gang med det sidste bind i sin grønlandske historie. Det handler om nordboernes tid. 

Søndag den 22. november 2015 kl. 13.00-15.00 signerer Nuka Godtfredsen og Lisbeth Vahlgreen den nye tegneserie i Nationalmuseets forhal. 

Kontakt Nationalmuseets presseansvarlige, Henrik Schilling, for et anmeldereksemplar. 

Fakta: ”Tunissut” / ”Gaven”

• ”Tunissut” / ”Gaven” udgives på grønlandsk, dansk og engelsk af Nationalmuseet og det grønlandske skolebogsforlag, Illinniusiorfik. 
• Udgivelsen er støttet af Carpenter-Meldgaard Endowment og Nationalmuseet. 
• Tegneserien kan købes i Museumsbutikken på Nationalmuseet, online på Museumsbutikken.dk samt i en række boghandlere fra den 5. november 2015.