Udfører en søgningSøg
27. november 2018

Danefæ tilhørte kvinde fra middelalderens jyske elite

Sjældent ved vi hvem oldsager har tilhørt, men en amatørarkæolog har fundet en seglstampe, som har tilhørt Elisabeth Buggesdatter, der var datter af den jyske oprørshelt Niels Bugge. At seglstampen har tilhørt en kvinde er lige så usædvanligt

Oftest må vi gisne os til hvem oldsager har tilhørt. Men latinske bogstaver på en seglstampe fundet på en mark nær Hodde ved Varde afslører, at den har tilhørt kvinden Elisabeth Buggesdatter, der levede i en turbulent tid i 1300-tallets Danmark. Seglstamper lader sjældent kvinder træde frem af historien, men det råder en amatørarkæologs fund bod på.

"Jeg kan tydeligt huske dagen, jeg fandt seglstampen. Det var en morgen med høj sol på en nysået mark. Jeg gik systematisk og kiggede efter glas og flint, og så spottede jeg seglstampen oven på jorden. Jeg sad 10 minutter på marken og nød synet af den, inden sendte jeg et billede til det lokale museum", fortæller den glade finder Lasse Rahbek Ottesen.

Kort tid efter billedet tikkede ind på mobiltelefonen, ankom museumsinspektør Lars Christian Bentsen fra Arkæologi Vestjylland til marken for at se på det nye fund. "Det var et meget bevaret og spændende, for normalt bliver seglstamper ødelagt, når ejeren dør", fortæller han.

Den lille seglstampe af bronze blev sendt til Nationalmuseet. Da museumsinspektør Marie Laursen fik den i hånden var det første som sprang hende i øjnene, at seglet havde tilhørt en kvinde, og hun gik straks i gang med at undersøge, hvem seglet havde tilhørt. Bogstaver afslørede indskriften 'Elsebe Buggis Dotter'.

"Da det gik op for mig, at seglstampen måtte have tilhørt Elisabeth Buggesdatter, blev jeg meget begejstret. Det er enestående at have mulighed for at knytte denne helt personlige genstand til en person, som vi kender fra historiske kilder. At ejeren var en kvinde, som var blandt de øverste i 1300-tallets samfund, gør kun fundet endnu mere spektakulært, fortæller hun.

Sjældent indblik i kvindernes univers

Det var en alvorlig sag at tabe sin personlige seglstampe i middealderen. I dag svarer det til at miste sit NEM-id kort.

Retslige dokumenter, skøder og testamenter fik deres ægthed ved de seglaftryk, der blev sat på dem. Hvis seglstampen faldt i andres hænder betød det, at de kunne misbruge ejerens identitet, og så kunne de udstede dokumenter og breve i ejerens navn og på den måde forfalske hans eller hendes underskrift.

Det var personer med stor ejendom som havde seglstamper, og det var især mænd på denne tid. Derfor er det usædvanligt at finde en seglstampe, som har tilhørt en kvinde. I middelalderen var kvinders identitet som regel bundet op på, at de var nogens datter eller hustru. Men med sin personlige seglstampe træder Elisabeth frem af historien.

"Jeg er overbevist om, at seglstampen har tilhørt Elisabeth Buggesdatter, da man ikke kender andre kvinder ved dette navn på denne tid. Selvom fornavnet i de skriftlige kilder kan stå som Elisabeth, Elsebeth og Lisbeth, så er det samme navn. Navnet Buggesdatter afviger fra tidens navneskik, hvor en kvinde vil tage efternavn fra sin fars fornavn. I dette tilfælde burde Elisabeths efternavn have været Nielsdatter.Jeg forestiller mig, at den identitet - eller det "brand" om man vil - som lå i navnet Bugge, var noget som Elisabeth gerne ville have glæde af", siger Marie Laursen.

En turbulent tid

Niels Bugge var en jysk stormand og en af de rigeste i 1300-tallets Danmark. For nylig fandt arkæologer fra Viborg Museum levnene fra en af Niels Bugges borge på den lille halvø i Hald sø. Borgen var strategisk vigtig i de jyske adelsoprør mod den danske konge Valdemar Atterdag, hvor Niels Bugge var en af de ledende personer.

Om Elisabeth var på samme side som sin far i oprørene mod kongen, kan man gisne om. Hendes søster var gift med en af kongens allierede, men da Elisabeth efter sin fars død i 1358 gifter sig, er det med manden Godskalk Skarpenberg, der, ligesom Niels Bugge, kommer i opposition til kongen.

Ifølge Marie Laursen tegner dette et billede af en kvinde, som har stået midt i en politisk omskiftelig virkelighed, hvor man har haft en holdning til magt og styre.

I 1300-tallet træder kvinder sjældent frem i de skriftelige kilder. Men man kan læse, at Elisabeth Buggesdatter har siddet for bordenden ved handel med hendes ejendomme. Hun træder også frem i skriftelige kilder, da hun har udtalt sig på tinge. Tinge var en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt i middelalderen. Den gang var det hovedsageligt mænd, som fik taletid.

Et overraskende fundsted

Stedet, hvor fundet er gjort, træder ikke frem som et hot-spot på arkæologers kort over 1300-tallet, men det gør ikke fundet mindre bemærkelsesværdigt.

"Elisabeth Buggesdatters seglstampe er et meget interessant og velbevaret fund. Hun må have tabt det, da hun kom forbi den mark, det er fundet på", fortæller Lars Christian Bentsen, og fortsætter:"I området ved Hodde har vi fået indleveret mange detektorfund, især fra vikingetid og ældre middelalder. Det er svært at sige, hvad vi kan forvente ud fra dette fund, da der på nuværende tidspunkt ikke er en direkte kobling til Elisabeth. Men man kunne forestille sig, at der måske kunne have været et stormandssæde i middelalderen på dette sted".

Hodde er et kendt for sin oldtidshistorie. Tæt ved er en rig jernalderboplads udgravet med omkring 80 jernalderhuse, som blev opført og nedlagt i løbet af de cirka 150 år, landsbyen lå her. Omkring Kristi fødsel brændte hele landsbyen ned. Den middelalderlige kirke i nærheden er et såkaldt langhus fra omkring 1300, som er en sjælden kirketype i Danmark. Hvordan Elisabeth Buggesdatters segl kan flettes ind i områdets historie, må tiden vise.

Fakta om seglstamper

  • Seglstampen har tilhørt Elisabeth Buggesdatter (død senest i 1391)
  • Man begyndte at bruge seglstamper i slutningen af 1000-tallet
  • I begyndelsen var det kun meget højtstående personer, der havde en seglstampe, men op gennem middelalderen blev de mere og mere almindelige
  • I middelalderen prægede man i voks. Senere brugte man lak
  • Efter middelalderen blev underskriften mere og mere udbredt, og laksegl blev i højere grad brugt til at forsegle et dokument, så man kunne se, at for eksempel et brev ikke var blevet læst
  • Med tiden mistede seglstamperne deres retslige betydning, men Danske Lov fra 1683 nævner stadig segl som et gyldig alternativ til en underskrift

Se også