Allerede vikingerne var glade for løg

Danmarks ældste løg er dukket op i en 1300 år gammel kvindegrav på Bornholm.

Forskere på Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi har gjort et usædvanligt fund i en lille bronzeæske fra jernalderens Bornholm. Æsken, som blev fundet i en kvindegrav, indeholdt foruden et garnnøgle nemlig også et lille løg.

Løget er dateret til 700 e.Kr., hvilket er tiden lige før vikingetiden, og dermed er det det ældst kendte bevis for anvendelse af løg i Danmark. Løget stammer fra gravpladsen Nørre Sandegård Vest på Bornholm. Det blev fundet for næsten 30 år siden, men det er først nu, at det er blevet artsbestemt og analyseret af Nationalmuseets arkæobotanikere, Peter Steen Henriksen og Mette Marie Hald.

De kan konstatere, at det drejer sig om en art af vildt løg, og at det skyldes helt usædvanlige bevaringsforhold, at det lille, skrøbelige vildløg blev bevaret for eftertiden.

- Normalt vil et løg forgå meget hurtigt, men fordi det har ligget i en lille dåse af bronze har metalsalte medvirket til at bevare både løget og det lille garnnøgle, siger Mette Marie Hald, som er arkæobotaniker og museumsinspektør på Nationalmuseet.

Amulet med løgduft
At et løg bliver lagt i en smuk bronzeæske og ned i en grav, vidner om denne plantes specielle betydning for datidens mennesker.

Svenske fund viser, at det vilde løg, skovløget, allerede i jernalderen formodentlig har været dyrket som fødevare, da denne art ofte findes i nærheden af de gamle bopladser. Man kan formode, at vilde løg ligeledes har været en vigtig bestanddel i oldtidens køkkenhaver i Danmark.

- Løg var en vigtig smagsgiver til maden og vidner om, at jernalderens mennesker satte pris på god mad, men løg har også haft en rituel og magisk funktion i oldtiden, siger Mette Marie Hald.

Hun er overbevist om, at løg i datidens folketro også kunne afværge sygdom og ondskab. Den lille bronzeæske med løget udgjorde en del af den begravede kvindes smykkekæde, som hun havde fået med i graven, og det er nærliggende at tolke æsken og indholdet som en amulet.

- De vilde løg, med deres kraftige lugt og smag, havde højst sandsynlig en skræmmende effekt på onde ånder, på samme måde som hvidløg siges at holde vampyrer væk, siger hun.

Omtalt i sagaer
Mette Marie Hald peger på, at løg omtales flere gange gennem historien, og allerede i vikingetiden kendes skriftlige vidnesbyrd om løg.

Løg nævnes flere gange i de gamle danske sagn, blandt andet i Eddaen, men nok mest berømt i Regnar Lodbrogs Saga, hvor hans kommende hustru Kraka bestod den prøve, Regnar satte hende om at ankomme til sit skib hverken mæt eller sulten, ved at bide i et løg. Tanken om, at løget i kvindegraven endda kunne have været båret som en henvisning til en stærk kvindeskikkelse som sagnets Kraka, tiltaler Mette Marie Hald.

Arkæobotanikerne på Nationalmuseet håber, at der måske kommer nye, friske fund fra Nørre Sandegaard-gravpladsen. I disse år gennemfører Bornholms Museum nemlig udgravninger på stedet, og Mette Marie Hald håber, at der er flere små botaniske sensationer gemt i den bornholmske muld.

Fakta: Løg

• Der findes flere slags vilde løg i Danmark. Løget fra Nørre Sandegaard er af arten skovløg, vild løg eller sandløg. Af andre vilde løg findes purløg og ramsløg.
• De dyrkede løg stammer oprindelig fra Centralasien. Via Mesopotamien og Egypten spredte brugen af løg sig til Europa og Skandinavien.
• Den danske middelalderlæge Henrik Harpestreng , som døde i 1244, skriver, at løg styrker lungerne, og at purløg blandet med kvindemælk virker mod lungesygdomme.
• På gravpladsen Nørre Sandegaard nær Gudhjem på Bornholm har arkæologer udgravet 60 grave fra 500 – 700 tallet. 
• Kvindegravene indeholder rige gravgaver bestående af smykker og glasperlekæder, mens mandsgravene indeholder våben. Bornholms Museum udgraver for tiden flere grave på Nørre Sandegaard.