Byzantinsk hofmode – klædt på som de rige
Det var selvfølgelig ikke alle vikinger, der havde råd til fint tøj. Kun overklassen kunne gå rundt i de meget elegante dragter. Det vil sige kongen, hans familie og rigets stormænd og kvinder.
Vikingetidens dragter så forskellige ud. Bøndernes dragter blev lavet i Danmark af lokale materialer. Overklassens dragter kunne derimod være inspireret af fremmede lande. I vikingetiden havde overklassen kontakt til mange forskellige dele af verden. Specielt den byzantinske hofmode inspirerede overklassen i Danmark. Blandt andet købte man guldindvirkede silkestoffer af byzantinerne, som man syede dragter af til overklassen.
Arabiske skatte
Arkæologerne har også fundet andre spor af, at vikingetidens mennesker kom langt omkring.
Ligesom det Byzantinske Rige var det arabiske kalifat også et vigtigt center i vikingetiden. Her var der både guld, sølv og smukke varer at hente for dem, der rejste den lange vej ned gennem Europas floder. Helt ned til det nuværende område omkring Irak og Iran. Handelsmænd og krigere kunne tage den lange rejse fra Danmark hertil.
Her i landet har arkæologerne fundet skatte med arabiske sølvmønter. Mønterne er sikkert kommet hertil gennem Rusland. Russerne handlede meget med det arabiske kalifat. Nogle af mønterne tog vikingerne med hjem som bytte eller løn. Nogle af mønterne er sikkert bragt hertil af handelsmænd fra andre lande, som brugte sølvmønterne til at betale med i Danmark.
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk