Historiske Vandringer 2023
Oplev danmarkshistorien til fods – ude i landskabet
Har du lyst til at møde danmarkshistorien, lige dér hvor den fandt sted? Med projektet ”Historiske Vandringer” sætter vi fokus på gode historier, der knytter sig til landskabet i Danmark.
Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Vandrelaug, Nationalmuseet og Danske Naturhistoriske Museer. I 2023 arrangerer vi cirka 1.000 vandreture, der formidler natur-, kunst- og kulturhistorie. Temaerne vil ofte være de samme, som du møder på Nationalmuseets besøgssteder – fra danefæ og middelalder til vikinger og verdenskrige. Turene foregår over hele landet og varierer i længde. Læs mere om historiske vandringer 2023 på Dansk Vandrelaugs hjemmeside.
Find de historiske vandreture her. Bemærk der løbende bliver tilføjet nye ture.
Pris
Turene henvender sig til mange forskellige målgrupper og det koster 30 kr. at deltage i en tur, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.
De 30 kr. betales i kontant til turlederen, når man mødes ved vandreturen.
Tilmelding
Ønsker du at deltage, skal du bare møde op. Der er ikke tilmelding på de historiske vandringer.
Ydeligere info omkring turen samt kontaktinfo på turlederen findes under de enkelte ture.
Samarbejder
Turene gennemføres af frivillige turledere fra Dansk Vandrelaug – i samarbejde med lokale museer og arkiver over hele landet. Lokale museer og arkiver, som er interesserede i at medvirke, opfordres til at kontakte projektet
Projektet er støttet med over 2,4 mio. kr. af Nordea-fonden. Pengene betyder bl.a., at der kan laves særlige formidlingsprodukter til nogle af turene. Det kan fx være undervisningsforløb, foldere og podcasts.