Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Mere vild natur i den romantiske have

Mere vild natur i den romantiske have

 

Vi fremmer en mere vild og mangfoldig natur i Liselunds romantisk have

Haven på Liselund er et af de ypperste eksempler på havekunst fra den romantiske periode i Danmark. Parret Lisa og Antoine Calmette ønskede at udnytte landskabets barske og vilde natur, da de købte stedet i 1783. Liselund skulle være deres fristed for romantiske drømme og leg.

Senere kom græsklipperne til og gav haven mere præg af en park. Men nu ønsker Nationalmuseet at lade større dele af haven fremstå mere naturlig, og derigennem gennemføre en langstrakt strategi, for at igen give naturen mere plads i den skønne have. Helt i tråd med de strømninger, der prægede samfundet dengang Liselund blev anlagt.

Som gæst vil man derfor opleve partier i haven, hvor græsset får lov til at gro med vilde urter og blomster, eller summende insektliv i efterladte døde træer.

Romantiske haver

I England begyndte man i 1700-tallet at lave landskabshaver, der var i pagt med den natur, hvor de var anlagt. Moden spredte sig til resten af Europa, og haverne blev efterhånden symbol på og oprør med alt det der var galt med datidens samfund:

’Mennesket største problem, det er den civilisation, det samfund, det selv har skabt. Det er født frit, men er overalt i lænker’ sagde filosoffen Rousseau, der er kendt som den romantiske strømnings fader med sloganet ’Tilbage til naturen’.

Den vilde natur

Den vilde natur

Det lange græs

Ved at lade græsset gro, gives der plads til at de vilde urter kan blomstre. Det høje græs er også et godt hjemsted for græshopper, sommerfugle og biller.

Døde træer

Dødt træ er naturens eget insekthotel, og mange fugle kan finde deres føde i det gamle træ.