Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Romerske dødsmasker
Gravrelief med to skabe, hvori to anemasker er udstillet. 50-1 f.Kr.

Romerske dødsmasker


Når en person fra overklassen døde i det antikke Rom, blev dennes ansigtstræk gengivet på en maske - med forbløffende lighed. Maskerne blev opbevaret i skabe, og ved store religiøse fester blev skabene åbnet og maskerne udsmykket. Når et anset medlem af familien afgik med døden, blev maskerne båret i ligtoget af de personer, der kom de tidligere afdøde nærmest i statur og udseende.

Billedet viser en gravsten af marmor (50-1 f.Kr.) med navne på to frigivne: A. Aemilius Aristomachus og Aemilia Hilara. Relieffet forestiller anebuster i skabe, som velstillede romere brugte til at opstille forfædrenes billeder i. Da der er tale om to frigivne slaver, forekommer det dog usandsynligt, at familien skulle eje sådanne aneportrætter.