Romerriget

Sagnet om Roms grundlæggelse i 753 f.Kr. fortæller, at Romulus og Remus, det legendariske tvillingepar, måtte konkurrere, om hvem der skulle være Roms konge. De skulle begge tage varsler, og fordi tolv ørne viste sig for Romulus, vandt han. Romulus blev den første af Roms syv konger, og på Palatiner-højen i Rom har arkæologer fundet spor efter tidlige hytter fra tvillingens levetid.

Efter 244 år og syv konger havde romerne fået nok af undertrykkelse og tvang. Og i 509 f.Kr. erstattede romerne kongen med to konsuler for at undgå et eneherskerdømme - den romerske republik blev født. Republikkens magt udmøntede sig i en tredeling; folkeforsamlingerne, senatet og embedsmændene.

Landbrug var samfundets økonomiske fundament, og handelsskibe med korn, olivenolie og vin sejlede Middelhavet tyndt. Forarbejdede varer som keramik og glas nåede vidt omkring. Fx til Indien og Danmark.

Attentatet på Cæsar år 44 f.Kr. udløste en borgerkrig, som hans adoptivsøn Octavian vandt. Med tilnavnet Augustus, dvs. den ophøjede, blev han den første romerske kejser (31 f.Kr.-14 e.Kr.). Augustæisk kunst var præget af samme tidløse ro som den klassisk græske. Men som noget nyt formidlede kejserhuset også politiske budskaber gennem kunsten. Befolkningen blev bombarderet med kejserens portræt og billeder, der anskueliggjorde hans fromhed, autoritet og gavmildhed. Og hans regeringstid er derfor blevet karakteriseret som en gylden æra, tilsmilet af fred og velstand – trods krig. For Rom førte konstant krig, og målet var at udvide byens magtsfære. Det lykkedes. Først kom Italien, senere Grækenland, de hellenistiske kongedømmer og Gallien under romersk kontrol. Og Romerriget nåede sin største territoriale udstrækning under kejser Trajan (98-117 e.Kr.): fra Atlanterhavet i vest til Eufrat i øst og fra Rhinen og Donau i nord til Sahara i syd.

I 395 e.Kr. blev Romerriget delt i to: Det Østromerske og Vestromerske rige. Men i 400-tallet, helt præcist i 476 e.Kr., faldt det Vestromerske rige. Det Østromerske Rige forblev stabilt og overlevede til 1453, hvor det blev erobret af Osmannerriget.