Cypern - kulturernes smeltedigel

Cyperns placering som en trædesten mellem Europa og Den nære Orient har sat sit præg på øens skiftende kulturer - fra de første stenalderbønder roede i land og bosatte sig på øen i 4. årtusinde f.Kr. og frem til vor tid.

I bronzealderen (fra ca. 3000 til 1050 f.Kr.) var Cypern hjemsted for rige kulturer, hvis økonomi bl.a. var baseret på udvinding af og handel med kobber. Øen var krumtap i et handelsnetværk, der rakte fra Ægypten i syd til Italien mod vest frem til bronzealderens slutning, hvor mange kulturer i det østlige middelhavsområde gik til grunde. Årsagen hertil kendes fortsat ikke, men tiden var præget af indvandring af befolkningsgrupper fra vest og øst.

Indvandrere fra det mykenske Grækenland havde allerede i 1100-tallet f.Kr. søgt tilflugt på Cyperns vestkyst, og i 800-tallet f.Kr. grundlagde fønikere fra Libanon byen Kition på øens sydøstlige del. I jernalderen var øen opdelt i rivaliserende kongedømmer, der dog ikke kunne holde stand mod Alexander den Store. Efter dennes død i 323 f.Kr. blev øen for første gang en politisk enhed, der først var underlagt den kongeslægt, der fik magten i Ægypten efter Alexander og senere kejserne i Rom og Byzans.

Cyperns kunst kombinerer græsk disciplin og nærorientalsk fabulering, hvorved noget nyt opstår: farverige egenartede mønstre og fantasifulde fremstillinger af dyr og mennesker.