Trøjborg

Slottet Trøjborg har siden opførelsen i 1300-tallet levet en omtumlet tilværelse med mange og skiftende ejere. De fleste af de bygningsrester der i dag ses på stedet stammer fra det renæssanceslot, der i slutningen af 1500-tallet blev opført ovenpå resterne af det oprindelige middelalderlige slot. Slottet blev delvist revet ned i midten af 1800-tallet, efter at den daværende ejer forgæves havde forsøgt at forære stedet til staten med henblik på etablering af et seminarium. I området omkring Trøjborg blev en del gårde efterfølgende bygget af sten fra slottet.

Det ældste Trøjborg blev opført i første halvdel af 1300-tallet på en kunstig holm og bestod af et stort hovedtårn med udvendigt mål på 13 x 13 meter samt en mindre sidebygning. I 1580 ændrede Peter Rantzau Trøjborg radikalt, da han startede opførelsen af et slot i nederlandsk renæssancestil på stedet. Slottet byggedes delvist på den gamle holm og delvist på ny træpilotering i den tidligere grav.

Det nye slot opførtes som et firelænget anlæg i to stokværk med sandstensbånd og renæssancegavle. På den lille gårdsplads var der et trappetårn i hvert hjørne, og voldgraven passeredes via en vindebro. Indgangen til slottet blev udsmykket med en stor portal. Slottet var omgivet af to voldgrave og nord og øst herfor lå ladegården, der igen var omgivet af en grav. I 1854 påbegyndes nedbrydningen af slottet, der var i meget dårlig stand. Kælderstokværket og sydfacaden bliver dog ikke fjernet, ifølge historien fordi en bro brød sammen.