Kalundborg
Kalundborg blev anlagt som et led i det net af Købstæder, som centralmagten i Danmark i 1100-1200-tallet lod anlægge langs landets kyster. Stedet blev kaldt Hærvig, og blev brugt som beskyttende havn for vikingetidens skibe. Etableringen af byborgen i Kalundborg har været et præcist og stort anlagt projekt, som blev fuldført. Og når man i dag bevæger sig rundt i Kalundborgs centrum opleves tydeligt, at den middelalderlige byplan stadig er gældende.
Byen med den femtårnede kirke og de to borge er anlagt omkring 1170 af Esben Snare. Omtrent samtidig byggede hans bror Absalon borgen i København og deres fosterbroder Valdemar den Store borgene på Sprogø og i Vordingborg på Sydsjælland. Borgene var anlagt for at sikre de vigtigste flådehavne og sejladsen på Storebælt. Inde i fjorden, mellem de to næs ved Kalundborg, havde middelalderens ledingsflåde en af sine vigtigste flådehavne. Dette var grundlaget for både by og borg. Kalundborg blev anlagt på 3 holme i bunden af fjorden. Esben Snare og generationerne lige efter ham lagde først en vestborg og siden en østborg på de yderste holme, og byen på den mellemste og største holm. Byen og borgene blev omgivet med beskyttende mure.