Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Antvorskov

I 1584 påbød Frederik II at den, der herefter kaldte Antvorskov for kloster og ikke slot, straks skulle bøde en okse for forseelsen. Antvorskov Kloster var i årene forinden blevet ombygget til et endnu mere omfangsrigt slot. Enevælden er siden afskaffet og med den også slottet, så idag eksisterer bygningsresterne alene under stednavnet Antvorskov.

Antvorskov

Ruinerne af Antvorskov Kloster og Slot udgør idag kun en lille del af et meget stort anlæg, men de afspejler i høj grad stedets bygningshistorie. Der ses bygningsdele fra de allertidligste klosterbygninger, opført i sidste halvdel af 1100-tallet til de seneste fra slotsperioden, opført i første halvdel af 1600-tallet. Antvorskov kloster blev stiftet omkring 1164 som et Johanitterkloster af Valdemar den Store. Efter reformationen blev Antvorskov ved at bestå som gejstlig stiftelse under priorer, men i 1560 blev det verdsliggjort og ombygget til kongeslot for Frederik II i 1580-1584. Siden var det bolig for skiftende lensmænd indtil 1717, da det blev udlagt som ryttergods. I 1774 solgte kongen Antvorskov til private og i 1816 blev det revet ned.